Landdistrikter: Gode takter i ambitiøst regeringsgrundlag
Onsdag kunne en ny midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsentere sit regeringsgrundlag.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser flere gode takter i regeringsgrundlaget med flere forslag, som fortsat har fokus på decentralisering, beskæftigelse og sundhed for at sikre et sammenhængende land i bedre balance.
- Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at de tre partier har trodset blokkenes logik og er gået sammen om et ambitiøst regeringsprojekt om at fremtidssikre vores land. Jeg noterer mig, at regeringen med egne ord ønsker et Danmark i geografisk balance og i sit grundlag fremlægger en række indsatsområder herom. Det er positivt, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Han nævner blandt andet forslag som bedre lægedækning i landdistrikterne, større gevinster til naboer til solceller, vindmøller og andre energianlæg, samt flere ressourcer og tiltag målrettet busdriften for at forhindre yderligere forringelser af den kollektive trafik i landdistrikterne. Dertil flere muligheder for boliger i landdistrikterne og fortsat mulighed for statsgaranterede boliglån i landdistrikter samt skabe et stærkere lokalt foreningsliv og kulturtilbud i hele landet. Det bemærkes også, at der vil være et fokus på de lokalsamfund, som ikke har fjernvarme, og de borgere som har dyr opvarmning med gas, olie og træpiller.
- Regeringen præsenterer en række gode ambitioner til at skabe et land i bedre balance. Det vidner om, at man har øje for de elementer, som gør det muligt at bo, leve og arbejde i hele landet, siger han og tilføjer:
- Flere af de gode forslag, der indgår i regeringsgrundlaget, er i øvrigt nogle, vi i Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for gennem længere tid. Det er jeg selvsagt tilfreds med.
Bedre rammer for landdistrikternes erhverv
Som en del af regeringsgrundlaget har man aftalt, at rammerne for flere private arbejdspladser skal styrkes. Dertil skal nye statslige institutioner og arbejdspladser også inden for forsvaret som udgangspunkt placeres uden for de største byer. Derudover skal der pålægges en klimaafgift på dansk landbrug. Dog skal det ifølge regeringen ske på en måde, der ikke forringer erhvervets konkurrenceevne og flytter arbejdspladser ud af landet. Alt sammen elementer, der vækker glæde hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Landbruget skal som alle andre bidrage til den grønne omstilling, men det er helt afgørende, at det sker på en måde, som ikke koster tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor er jeg glad for, at regeringens ambition er at udvikle og omstille dansk landbrug. Det er et vigtigt signal til ikke mindst de tusindvis af mennesker, der hver dag står op til et job i fødevareklyngen, siger han.
Der bør ikke slækkes på decentrale uddannelsesambitioner
Der lægges i regeringsgrundlaget op til, at den udflytningsaftale for uddannelser, der sidste år blev indgået blandt et bredt udsnit af Folketingets partier fortsættes, dog med undtagelse af uddannelser til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Den sidste del møder kritik fra Steffen Damsgaard:
- Jeg er meget betænkelig ved, at man slækker på de decentrale uddannelsesambitioner ved at undtage velfærdsuddannelserne i udflytningen. Men vi vil arbejde for fortsat at sikre en decentral udbygning af velfærdsuddannelser, set i lyset af de store rekrutteringsudfordringer, vi lige nu ser uden for de større byer, siger han.
Derudover er det positivt, at man ikke lægger op til at nedlægge regionerne, som der ellers var forlydender om, mener Steffen Damsgaard.
- Regionerne varetager en række vigtige opgaver med demokratisk ophæng. Derfor er det afgørende for os, at man ikke i regeringsgrundlaget lægger op til at nedlægge dem.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkSigne Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Stram finanslov med gode landdistriktsinitiativer23.3.2023 14:23:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har fremlagt sit finanslovforslag, der rummer flere gode initiativer på landdistriktsområdet. Dog savner formanden for Landdistrikternes Fællesråd både fuldt landevejsprincip og grønne tiltag for landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd lancerer nyt landsbynetværk22.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet lægger landsbyernes frivillige enorme kræfter i at udvikle deres lokalområde. Dét arbejde genererer viden, erfaringer og nye løsninger, som fortjener at blive delt landsbyer imellem. Derfor etablerer Landdistrikternes Fællesråd et nyt landsbynetværk. Tilmeldingen er åben.
Gode landdistriktsinitiativer i ellers stram finanslov18.3.2023 08:54:45 CET | Pressemeddelelse
Bredbåndspulje og midler til landsbyfornyelse er en del af finanslovsforslaget, som regeringen præsenterer inden længe. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, der dog havde håbet at se flere initiativer målrettet landdistrikterne.
Indenrigsluftfart binder Danmark sammen – i dag er dele af landet helt afkoblet15.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for erhvervslivet og turismen, at der er mulighed for at flyve indenrigs mellem landsdele. Desværre står midt- og vestjyderne til at blive afkoblet efter lukningen af Midtjyllands Lufthavn. Landdistrikternes Fællesråd efterlyser politisk håndsrækning på lige fod med andre indenrigsruter.
Her er de tre finalister til Årets Ø 20239.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et flot ansøgerfelt er Fur, Hjarnø og Omø blevet valgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2023 – med en præmiesum på 50.000 kr. og en stor fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum