Landdistrikter: Gode elementer i sundhedsaftale, men fortsat bekymringer
26.3.2019 15:30:01 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Hurtigere akuthjælp, bedre behandling tæt på borgerne, styrkede patientrettigheder og mere ensartet tilbud over hele landet er blot nogle af forslagene i regeringen og Danske Folkepartis aftale om en sundhedsreform.
Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd godt, at regeringen retter fokus mod et stærkere og nært sundhedsvæsen, men fællesrådets formand er bekymret for om forslaget medfører et demokratisk underskud for landdistrikterne.
- Vi står over for en fremtid med store udfordringer, der presser vores sundhedsvæsen. Særligt landdistrikterne er udfordret på en højere andel af borgere over 65 år, større forbrug af receptpligtig medicin og mangel på læger. Det er derfor positivt, at regeringen sætter et større fokus på et nært sundhedsvæsen, hvor der skal være lige rettigheder og adgang til sundhed, uanset hvor i landet du bor, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Den centralisering vi har været vidne til siden kommunalreformen i 2007, har rykket sundhedstilbud væk fra borgerne i landdistrikterne og skabt en skævvridning af landet. Det er derfor vigtigt, at regeringens forslag bidrager til at rette op på denne skævhed og forstærker trygheden for den enkelte borger, især med et forslag hvor det regionalpolitiske incitament ikke fastholdes. Det er vigtigt med et fortsat fokus på demokratisk indflydelse.
Med sundhedsreformen vil regeringen prioritere 8,5 milliarder kroner over seks år til Nærhedsfonden, der skal sikre, at danskerne i fremtiden trygt kan forvente et stærkt, nært og ensartet sundhedsvæsen. Der bliver placeret 20 nye akutberedskaber og nye moderne sundhedshuse og psykiatrihuse, der over hele landet skal samle relevante undersøgelser og behandling ét sted.
- Det er positivt, at regeringen vil tilføre flere ressourcer til sundhedsvæsenet i form flere sygeplejersker og læger samt en nærhedsfond på 8,5 milliarder kroner, som skal medvirke til etablering af flere lokale sundhedshuse. Men kvaliteten skal følge med, ellers står vi med de kendte problemer, som fejl og overmedicinering, der er skyld i genindlæggelser og dårligere livskvalitet i mange landdistrikter. Jeg håber, at nærhedsfonden, sammen med en kommende udligningsreform kan medvirke til at sikre den nødvendige finansiering til et stærkt og nært sundhedsvæsen i Danmark.
Hvis det nuværende flertal i Folketinget opretholdes implementeres reformen, som forventes at kunne træde endelig i kraft den 1. januar 2021, og at de nye sundhedsfællesskaber og bestyrelser kan påbegynde deres arbejdsopgaver i april 2020.
Nøgleord
Kontakter
Mette KorsholmChefkonsulent
Tlf:53850127mko@landdistrikterne.dkBilleder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum