Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: God idé at flytte Folketingets institutioner ud af København

Del
V, LA og K vil flytte institutioner under Folketinget ud af København. God idé, mener Landdistrikternes Fællesråd, der bl.a. tæller 52 kommuner rundt i hele landet.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at Folketinget vil udflytte nogle af dets institutioner.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at Folketinget vil udflytte nogle af dets institutioner.

Turen er kommet til at flytte nogle af de ca. 808 arbejdspladser i de uafhængige institutioner under Folketinget, mener gruppeformændene fra Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der har sendt et fælles brev til Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF).

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der varetager fælles opgaver og interesser for landdistrikter og yderområder, møder forslaget opbakning fra formand Steffen Damsgaard. 

- Det er et meget spændende forslag, som vi håber Folketingets Præsidium vil realisere og på den måde bidrage til at sikre en bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser, siger han og fortsætter: 

- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Det samme gælder Folketinget og dets institutioner. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil bl.a. flytte de uafhængige institutioner Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat, som hører under Folketinget. Institutionerne har i alt godt 383 ansatte. I brevet til Pia Kjærsgaard opfordrer Søren Gade (V), Mette Abildgaard (K) og Leif Mikkelsen (LA) til, at også Folketinget overvejer at placere dele af institutionerne "uden for de større byområder".

Netop forslaget om at institutionerne skal placeres "uden for de større byområder" vækker glæde hos Steffen Damsgaard. 

- Hvis det for alvor skal være med til at styrke udviklingen i hele landet – et land i balance - så er det vigtigt, at man også får de statslige arbejdspladser placeret i kommuner, der ligger længere væk end lige de største byer. Det er vigtigt, at der kommer en god geografisk fordeling, siger han. 

Regeringspartiernes brev skal behandles på et møde i Folketingets Præsidium den 28. februar.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at Folketinget vil udflytte nogle af dets institutioner.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at Folketinget vil udflytte nogle af dets institutioner.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye