Landdistrikter: Folketinget bør trække i politisk nødbremse på ejendomsvurderinger
18.4.2023 13:13:47 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Debatten om de nye ejendomsvurderinger har den seneste tid sat sindene i kog. Flere end 12.000 borgere har på kort tid organiseret sig i Facebookgruppen ”Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug”. Samtidig har Landdistrikternes Fællesråd råbt op om konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger for tusindvis af borgere på landet.
Nu åbner flere partier, heriblandt regeringspartiet Moderaterne op for at kigge på reglerne. Det siger Folketingsmedlemmet Jeppe Søe til TV Midtvest.
- For mig at se, er det her en ups. Om det skal laves om - om det kan laves om - det er jo så en forhandling, men for mig at se er det en ups, hvor vi ikke har været opmærksomme. Og det skal vi være noget mere, siger Jeppe Søe i programmet Krydsfelt hos TV Midtvest.
Også Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har været ude med meldinger om, at kriterierne for omkategorisering af landejendomme skal kigges efter i sømmene.
Det vækker glæde hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der er dybt bekymret for konsekvenserne, hvis reglerne ikke ændres.
- Jeg noterer mig, at et af de regeringsbærende partier nu melder sig i koret blandt de politiske partier, der godt kan se, at de her regler kommer til at få helt fatale konsekvenser for landdistrikterne. Der er blevet lyttet til Landdistrikternes Fællesråd og til de mange borgere, som står i en meget svær situation lige nu. Det er jeg selvsagt meget glad for, siger han.
Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd er der lige nu behov for, at skatteministeren trækker i den “politiske nødbremse” og sætter kategoriseringerne på pause.
- Vi er nødt til at foretage en straksopbremsning og få et reelt overblik over de utilsigtede konsekvenser. For med de her regler kommer man på sigt til at omdanne landområderne til store fuldtidsbedrifter og ”parcelhuse på landet”. Det vil hæmme naturens vækstbetingelser og bremse for ny bosætning på landet. Hverken det ene eller det andet kan være aftalepartiernes ønske, siger han og tilføjer, at en langsigtet løsning kan være at tilføje en ny kategori for naturejendomme, der har samme niveau grundskylds- og vurderingsmæssigt som landbrugsejendomme.
Dansk Folkeparti har krævet at samle forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven, der blev vedtaget i 2017, for at finde en løsning. Forligskredsen skal derfor mødes i morgen onsdag for at drøfte sagen.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkSigne Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
