Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Følg vækstteam og udvid sømandsskat

21.4.2017 12:32 | Landdistrikternes Fællesråd

Del

Vækstteamet for Det Blå Danmark har fremlagt anbefalinger til erhvervsministeren. Afgørende med konkurrencedygtige rammevilkår for offshore-rederier, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd hilser anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark velkommen.
Landdistrikternes Fællesråd hilser anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark velkommen.

I knap et år har Vækstteamet for Det Blå Danmark arbejdet på et katalog af anbefalinger til at sikre yderligere vækst og jobs i et af Danmarks største eksporterhverv. Anbefalingerne blev fredag præsenteret for erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Søfarten fylder meget i de danske landdistrikter og hver anden danske sømand bor i en yderkommune. Derfor har Landdistrikternes Fællesråd også set frem til teamets anbefalinger. Det gælder især på et punkt, da formand Steffen Damsgaard ad flere omgange har opfordret vækstteamet til at anbefale en udvidelse af den såkaldte sømandsskat til alle offshore skibe.

- Vi ved at søfarten og Det Blå Danmark har stor betydning i en række kommuner landet over, og erhvervet er dermed en kilde til jobs og aktivitet i alle dele af Danmark. Den kilde til jobs skal vi udvikle, og det kræver en udvidelse af sømandsskatten, så den gælder hele offshore-sektoren, siger Steffen Damsgaard.

Udfordringen er, at sømænd på en række, danske offshore skibe ikke har adgang til den samme nettolønsordning som sømænd i resten af den danske handelsflåde. Analyser har også vist, at sømænd i andre EU-lande har bedre skattevilkår end søfolk på de danske offshore skibe. Derfor truer den danske tilgang mange sømandsjob i danske landdistrikter. Det er derfor en tilfreds formand, som kan konstatere, at vækstteamet meget klart foreslår at udvide den danske sømandsskat:

- Både søfart og offshore sikrer i dag beskæftigelse til mange tusinde mennesker i danske landdistrikter, og gavner samtidig vores samfundsøkonomi. Derfor bør regeringen tage vækstteamets anbefaling til sig og sikre lige vilkår mellem offshore sømænd og sømænd i resten af handelsflåden. Det bør ske med efterårets finanslov, så vi fastholder vigtige sømandsjob i landdistrikterne, konstaterer Steffen Damsgaard.

Senest har Landdistrikternes Fællesråd efterlyst handling for de mange tusinde søfolk i forbindelse med årsmødet i Landdistrikternes Fællesråd den 31. marts 2017. Her nedsatte rådet blandt andet et udvalg for de erhverv, der fylder meget i land- og yderområderne.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Landdistrikternes Fællesråd hilser anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark velkommen.
Landdistrikternes Fællesråd hilser anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark velkommen.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum