Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Fine lokale initiativer i stram finanslov

Del
Set i lyset af årets stramme finanslov er der flere gode landdistriktsinitiativer, mener Landdistrikternes Fællesråd. Dog savner formanden fuldt landevejsprincip og grønne tiltag for landdistrikterne.
Foto: Mads Krabbe
Foto: Mads Krabbe

Regeringen har mandag indgået en finanslovsaftale med SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Selvom det er en kriseramt finanslov, er der alligevel enkelte lyspunkter set fra et landdistriktsperspektiv, vurderer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Blandt andet er der afsat en pulje på 71,1 mio. kr. til 34 lokale initiativer, hvoraf mange ligger i land- og yderområder, påpeger han.

- De her midler vil mange steder komme ud og arbejde helt lokalt med at skabe en positiv udvikling. Det er rigtig godt, for vi har brug for gode natur- og kulturoplevelser og udviklingsinitiativer rundt om i landet, hvis vi skal tiltrække nye tilflyttere og få flere turister ud i hele Danmark. 

Derudover fremhæver han elementer som Bredbåndspuljen, en pulje til landsbyfornyelse samt en pulje til ugeaviser, der alle er at finde i årets finanslov.

- I Landdistrikternes Fællesråd har vi gentagne gange fremhævet behovet for at videreføre Bredbåndspuljen, så vi får løftet alle danskere ind i den digitale fremtid. Derudover har vi ønsket flere midler til landsbyfornyelse og en pulje til ugeaviserne, så den demokratiske samtale sikres i hele landet. Jeg er glad for, at regeringen og aftalepartierne har lyttet og prioriteret alle tre i årets finanslov, siger Steffen Damsgaard.

I finansloven er der også afsat midler til at følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, som blandt andet formanden for Landdistrikternes Fællesråd sad med i.

Mangler grønne initiativer og fuld trafikal ligestilling

Dog er der også ting, der glimrer med deres fravær, og det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd. Det handler særligt om trafikal ligestilling. Tidligere har Fællesrådet foreslået at afsætte 48,3 mio. kr. årligt til at indfase trafikal ligestilling af færgedriften til øerne, så det koster det samme at krydse vandet som at køre på vejen.

- Det danske ørige mærker i den grad konsekvenserne af energikrisen og den høje inflation. Færgepriserne er skudt i vejret, og det har både øboerne og det lokale erhvervsliv mærket konsekvenserne af. Derfor er jeg ærgerlig over, at der ikke er fundet midler til at indføre fuld trafikal ligestilling, for det ville gøre en kolossal forskel for udviklingen på øerne, udtaler Steffen Damsgaard.

Derudover havde han håbet på flere initiativer til at sikre den grønne omstilling i landdistrikterne. Tidligere på året præsenterede Landdistrikternes Fællesråd et udspil sammen med Finans Danmark med i alt 13 forslag, der skal gøre boligerne i landdistrikterne grønnere. Flere af disse forslag havde Steffen Damsgaard gerne set indgå i finansloven. Det gælder heriblandt et grønt håndværkerfradrag målrettet landdistrikterne.



Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Mads Krabbe
Foto: Mads Krabbe
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye