Landdistrikter: Finanslov med grønt fokus bør også have lokalt fokus

Årets finanslov rummer gode skridt, der samlet set vil medvirke til at skabe liv og udvikling i de danske landdistrikter. Samtidig er den øgede satsning på grønnere energiformer vigtig for, at Danmark kan fastholde sin grønne styrkeposition og nå 70 pct. målsætningen i 2030.

Sådan lyder reaktionen fra Landdistrikternes Fællesråd oven på den finanslovsaftale for 2022, som mandag blev præsenteret af regeringen og de fem aftalepartier Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

- Årets finanslov tager samlet set nogle gode skridt i retning af at skabe liv og udvikling i landets landdistrikter. Det gælder ikke mindst videreførelsen af bredbåndspuljen, så endnu flere danskere løftes ind i den digitale fremtid. Hvis Danmark også i fremtiden skal være et digitalt foregangsland, så kræver det, at de sidste adresser med boliger og virksomheder har adgang til stabilt og lynhurtigt bredbånd.

Her er bredbåndspuljen et virkningsfuldt redskab, siger Steffen Damsgaard og henviser til den delaftale med 550 mio. kr. til udviklingen af lokalsamfund og levende bymidter, som blev indgået sidst i november.

- Med delaftalen tog et bredt flertal hånd om nogle af de forudsætninger, der er med til at skabe det hele liv på landet – både omkring byfornyelse, hvor der med kr. 200 mio. i 2022 til nedrivning, tilskud til klimaskærmsrenovering af boliger, tilflytterboliger samt områdefornyelse, fortsat er stor fokus på fornyelse. Der var også tiltag til levende bymidter, med bl.a. velfærdscentre og borgerdrevne dagligvarebutikker og frilandsbyer. Set i sammenhæng med årets finanslov er der et godt og vedvarende fokus fra et bredt politisk spektrum på at sikre kontinuerlig udvikling i landdistrikterne.

Grøn energiproduktion skal skabe lokal værdi

I finanslovsaftalen afsættes 247,5 mio. kr. i 2022 stigende til 335,7 mio. kr. frem mod 2025 til klima- og miljøindsatser. En del af disse midler skal gå til øget satsning på grønnere energiformer inden for vind- og solenergi.

- Det er positivt, at partierne bag finanslovsaftalen satser massivt på den grønne omstilling med særligt fokus på omstilling til grønnere energiformer. Her skal land og by stå sammen om at komme i mål med 70 pct. målsætningen inden 2030. I fremtiden bør det være en hjørnesten i klimapolitikken at arbejde aktivt med at sikre lokalt ejerskab og dermed opbakning til grøn energiproduktion, siger Steffen Damsgaard og tilføjer: 

- Samtidigt er det afgørende, at de landdistrikter og borgere, som bliver naboer til fremtidens grønne energiproduktion, inddrages i processen og får en konkret, lokal værdi af projekterne. Med den ny aftale om flere nye havvindmøller de kommende år, ser vi potentielt ind i en fremtid, hvor udbygningen med nye vindmøller kommer til at ske på havet og den grønne strøm for alvor kommer til at skabe udvikling og arbejdspladser med PTX teknologier målrettet i land- og yderkommunerne. 

Herunder nævner han blandt andet muligheden for at genindføre køberetsordningen i en ny version, så lokale borgere kan blive medejere af og købe andele i lokale energiprojekter. 

Behov for nye initiativer til grøn omstilling af boliger på landet

Som del af finanslovsaftalen blev det desuden besluttet at afskaffe boligjobordningen, der gennem tiden blandt andet har hjulpet borgere i landdistrikterne til at investere i grønnere løsninger og energioptimeringer af deres bolig.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er bekymret for, at afskaffelsen af boligjobordningen vil bremse energirenoveringer af boliger i landdistrikterne:

- Der er et stort potentiale for grøn omstilling af boligmassen i landdistrikterne, hvor over 40 procent af boligerne er i energimæssig dårlig stand. Afskaffelsen af boligjobordningen kan potentielt forhale processen med energioptimering af boligmassen i landdistrikterne, og det er ærgerligt for klimaet og beboerne, siger han og tilføjer:

- Det peger på et behov for nye løsninger, der kan understøtte omstillingen til en grønnere boligmasse. En løsning kunne være at udvide regeringens forslag om en statsgaranti på boliglån, så det også omfatter tillægsbelåning til grønnere energirenoveringer på landet.

Tiltag rettet mod mere nærhed i sundhed glimrer ved sit fravær

I regeringens oprindelige finanslovsudspil blev der lagt op til en pulje på 430 mio. kr. i 2022, der havde til formål at skabe bedre balance mellem land og by og blandt andet skulle gå til etableringen af de såkaldte nærhospitaler.

Steffen Damsgaard ærgrer sig over de manglende initiativer rettet mod at skabe mere nærhed i sundhed i dette års finanslov:

-  Når det handler om noget så fundamentalt som vores sundhedsvæsen, så må vi som samfund sørge for, at alle borgere uanset postnummer har god adgang til basale sundhedstilbud. Dét opfylder vi ikke nu. Derfor håber jeg, at regeringen snart sætter handling bag ambitionerne om at skabe mere nærhed i sundhed, siger han.