Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Finanslov mangler konkrete tiltag for udvikling på landet

Del
Der mangler konkrete initiativer målrettet landdistrikterne. Sådan lyder Landdistrikternes Fællesråds reaktion på det finanslovsforslag, som blev præsenteret i Finansministeriet mandag.

Fra et landdistriktsperspektiv er det ikke et finanslovsforslag, som kommer til at sikre vækst, udvikling og bedre bo- og levemuligheder. Blandt andet lægger regeringen op til at sløjfe bredbåndspuljens 100 millioner kroner, der skal sikre bredbånd i særligt tyndt befolkede områder.

Samtidig mangler finanslovsforslaget konkrete initiativer direkte målrettet landdistrikterne, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Set med landdistriktsøjne er det lidt skuffende, det regeringen har præsenteret os for. Der er mange konkrete bud på, hvordan man kan investere i landdistrikterne: Trafikal ligestilling på øerne, flere midler til Landsbypuljen og videreførelse af bredbåndspuljen. Redskaberne er der, man har bare valgt ikke at investere i dem. Og det, synes jeg, er ærgerligt for borgere og virksomheder i landdistrikterne, siger han.

Men der er også lyspunkter i forslaget, blandt andet nævner landdistriktsformanden forøgelsen af Landdistriktspuljen med 4 millioner kroner i 2021 til lokale og frivillige aktører. Desuden lægger regeringen op til at afsætte 9,6 millioner kroner årligt fra 2021-2024, der skal kompensere lokalsamfund med mange vindmøller i nærområder.

- Det er meget positivt at investere flere midler i Landdistriktspuljen, som i den grad bidrager til at skabe udvikling i landdistrikterne. Samtidig er det gode takter fra regeringens side at tage højde for lokalsamfund, der tager en for holdet ved at lægge nabojord til hele landets nye grønne energikilder, udtaler Steffen Damsgaard.

Regeringens finanslovsforslag blev præsenteret mandag kl. 12.00 i Finansministeriet og kan læses her.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye