Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Centraliseringen er gået for vidt

Del

Skoler er lukket, sygehuse er samlet i supersygehuse og politistationer er rykket længere væk fra de mindre byer. Centraliseringen er strømmet ind over landet de seneste ti år og har efterladt nogle kommuner mere sårbare end andre. Det viser nye tal fra Avisen Danmark, der vækker opsigt hos Landdistrikternes Fællesråd.

Centraliseringen er godt for vidt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Centraliseringen er godt for vidt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

En ny oversigt baseret på tal fra Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet viser en klar skævvridning af Danmark. Siden kommunalreformen tilbage i 2007 har 20 sygehuse måtte dreje nøglen om, domhuse er reduceret med en tredjedel og vi står tilbage med færre folkeskoler i landdistrikterne.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er ikke overrasket over omfanget af lukninger og centralisering, der er fulgt med skiftende regeringers politik det seneste årti.

- De her tal viser helt klart, hvordan der er sket en skævvridning og centralisering i Danmark over de seneste ti år. Udviklingen er kun gået i en retning, og det er mod en tendens til at samle flest offentlige institutioner i og omkring de største byer, siger han.

Større afstand til sundhed

De offentlige institutioner er blevet centraliseret omkring de større byer eller nedlagt – særligt i landdistrikterne. Antallet af sygehuse i hele landet er faldet med 26 procent siden 2007. Det betyder, at flere borgere har fået længere til sundhed og en lang række behandlingsformer.

- Landdistriktskommuner har en højere andel af borgere over 65 år og op mod hver fjerde bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Det er derfor vigtigt, at de har let adgang til læge og sygehus. Hvis vi fortsætter den centralisering vi har set, vil vi tabe de mindst mobile ældre i landdistrikterne, og vi er derfor nødt til at sikre lige adgang til sundhed for alle – også dem der bor længst fra centerbyerne, siger Steffen Damsgaard, som dog glæder sig over, at regeringens udspil lægger op til at etablere flere sundhedshuse.

Regeringens vil med deres sundhedsreform styrke sundhedsvæsenet og oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, fem regionale sundhedsforvaltninger og en statslig bestyrelse under Sundhedsministeriet. Det er ifølge Landdistrikternes Fællesråd rigtigt at rette fokus mod et stærkere sundhedsvæsen på tværs af landet, men forslaget kan medføre en uheldig centralisering.

- At samle en del af de regionale opgaver i en statslig myndighed i Aarhus kan jeg kun tolke som en centralisering, der vil bidrage til en yderligere skævvridning. Det kan være med til at forstærke følelsen af, at man som borger bliver hægtet af indflydelsen, samtidig med at det potentielt kan bidrage til flere lukninger og centralisering af sundhedsvæsenet, fordi det lokalpolitiske incitament fjernes, siger Steffen Damsgaard, der bliver bakket op af Lotte Rod, der er rets- og sundhedsordfører for De Radikale.

- Jeg er meget ked af, at der er flyttet flere beslutninger væk fra befolkningen. Jeg mener, at det er vigtigt at få kigget på. Når Lars Løkke og regeringen taler om større nærhed, virker det kunstigt, at eksempelvis både sygehuse og politi kommer længere væk, siger hun til Avisen Danmark.

Færre landbetjente og lokal tryghed

Centraliseringen har ikke kun haft betydning for nærhed til sundhed, men også for den lokale tryghed. Politistationer og domhuse er i stor stil blevet nedlagt og landets domhuse er i dag placeret i 24 byer mod 82 før kommunalreformen. Den lokale landbetjent er stort set ikke til at finde i et landskab, hvor 40 procent af de lokale politistationer har drejet nøglen om.

- Mange mindre byer har et gammelt domhus og politistation, som i dag enten står tomt eller er blevet inddraget til andre formål. Forestillingen om at hver landsby har deres egen landbetjent og domhus er for længst fjernet fra vores bevidsthed, og det har haft negativ betydning, ikke kun for vores tryghed, men har også for bosætning og forståelsen af landsbyen, som en levende og aktiv by, siger Steffen Damsgaard. 

Faaborg-Midtfyn Kommune er en af de kommuner, der har oplevet at miste både sygehus, politistation og byret i de seneste år. Det har ifølge borgmester Hans Stavnsager betydet lukning af flere statslige og regionale arbejdspladser, hvilket har gjort det sværere at tiltrække nye beboere.

- Vi mærker, at det bliver sværere at tiltrække folk til området, hvis det eksempelvis kun er den ene af et par, som kan få job inden for kommunegrænsen, siger han til Avisen Danmark.

Den gamle købstad Faaborg mistede i 2011 sygehuset og senere lukkede både politistation og domhus, der blev centraliseret i Svendborg.

Nøgleord

Kontakter

Mette Korsholm, chefkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk

Billeder

Centraliseringen er godt for vidt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Centraliseringen er godt for vidt, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,8 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

På Fanø sender de personligt brev ud til de unge: ’Tillykke med uddannelsen, men vil du ikke nok vende hjem?’1.3.2019 10:07:03 CETPressemeddelelse

Mellem Vesterhavet og Vadehavet ligger den lille ø, Fanø. Med ned til 20 minutters mellemrum går færgen Fenja direkte fra Esbjerg ind i favnen på Fanøs Nordby. En tur der tager 12 minutter. Lige knap en million turister tager turen årligt og 3400 fannikker har valgt at bosætte sig her. De mange turister gør Fanø til den kommune i landet, hvor turismeindtægterne udgør den største del af kommunens samlede finanser. Øen nyder godt af de mange besøgende, men det er livet fra de fastboende, der gør øen til noget helt særligt. Borgmesteren fra Alternativet, Sofie Valbjørn, fortæller om kommunens udfordringer – og gevinster – i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Hvordan afskiller Fanø sig fra resten af landets kommuner? Vi er en lille kommune, men vi er ikke en typisk landdistriktskommune. Nærheden til Esbjerg betyder, at rigtig mange af vores borgere pendler til Esbjerg dagligt, og faktisk er der også esbjerggensere der pendler hertil for at arbejde. Rent økonomisk er vi i en helt a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum