Landdistrikter: At sløjfe lukkeloven kvæler butikslivet på landet
26.3.2020 14:20:26 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Torsdag foreslog Per Bank, direktør for Salling Group, der omfatter dagligvarebutikker som Føtex, Netto og Bilka, at regeringen på grund af coronakrisen tilsidesætter lukkeloven over påsken.
- Hvis ikke lukkeloven bliver suspenderet, får vi alle i dagligvarebranchen en meget svær opgave med at styre det maksimale antal kunder per butik. En opgave, som vi selvfølgelig vil påtage os og gøres vores allerbedste for at passe på hinanden, men jeg synes bare, vi udsætter os for en alt for stor unødvendig risiko, skriver Per Bank torsdag på LinkedIn.
Går regeringen med til at suspendere lukkeloven midlertidigt, risikerer man, at de små dagligvarebutikker i landdistrikterne mister vital omsætning, advarer formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
- Jeg vil gerne sende en stærk politisk appel til regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup om ikke at suspendere lukkeloven i påsken. Det er et forslag, som er gift for de små handlende på landet. Lukkelovens formål er at sikre, at de små købmænd og lokale butikker i landdistrikterne overtager helligdagenes handlende fra de store kæder. Det er en del af dagligvarebranchens fødekæde, som er med til at holde hånden under det lokale handelsliv og dermed garantere, at borgere på landet ikke behøver køre langt for en karton mælk, siger han og understreger:
- Coronakrisen hærger hele landet ikke mindst landdistrikterne, hvor den er i færd med at rive en stor del af det lokale erhvervsliv op med rødderne. Derfor er det afgørende, at vi fastholder sikkerhedsnettet i lukkeloven således, at den lokale dagligvarehandel også overlever krisen.
Derudover forholder Steffen Damsgaard sig kritisk over for argumentet om, at det er nødvendigt at holde de største dagligvarebutikker åbne i en påske, hvor man ikke må forsamle sig.
- Påsken i år er helt speciel, idet vi ikke kan forsamle os til store familiepåskefrokoster. Derfor må man selvfølgelig også forvente, at færre handler stort ind til påsken. Så jeg køber ikke sikkerhedsargumentet i et år, hvor påskehandlen må forventes at være langt mindre end normalt, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Han henviser til, at landets anden store dagligvarekoncern Coop såvel som købmandskoncernen Dagrofa, der begge har mange butikker i landdistrikterne, ikke deler Salling Groups ønske om at suspendere lukkeloven.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
