Landdistrikter: Ambitiøse EU-mål for digitalisering bør indfries med Bredbåndspuljen
Hver eneste husstand i EU skal senest i 2030 kunne koble sig op på en lynhurtig gigabit-bredbåndsforbindelse (1000 Mbit). Parallelt med forhandlingerne om en ny national bredbåndsmålsætning har EU-kommissionen overhalet Folketinget indenom og fremlagt sine mål og ambitioner for digitaliseringen af Europa.
Det er glædeligt, at EU lægger ud med store digitale visioner, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Et lynhurtigt bredbånd er med til at binde landet sammen, hvilket jo i den grad er en målsætning for den nuværende regering. Med EU-kommissionens ambitiøse digitaliseringsmål ser jeg ingen grund til ikke at forlænge og udvide Bredbåndspuljen i årene frem - om muligt også med EU-midler, der måtte være tilgængelige til formålet, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Tænk engang, hvis Danmark kunne fortsætte de flotte resultater på bredbåndsområdet og blive EU’s digitale spydspids ved at levere på målsætningen som en af de første og samtidig markere, at man som land gør en dyd ud af at lade alle egne af landet få del i digitaliseringens muligheder. Dét ville være en succeshistorie.
Corona har blotlagt hullerne i den digitale infrastruktur
Bredbåndspuljen blev oprettet i 2016 og har med 100 millioner kroner årligt været med til at løfte de adresser, som er ramt af markedssvigt, ind i den digitale fremtid. Landdistrikternes Fællesråd har i årevis talt for, at puljen videreføres til de sidste adresser rundt i landet er koblet op på en lynhurtig forbindelse.
Senest i efteråret 2020, hvor regeringen havde lagt op til ikke at videreføre puljen på finansloven, kæmpede Fællesrådet for at få puljen med igen i 2021. Blandt andet skrev Landdistrikternes Fællesråd sammen med ni borgmestre fra S, SF og R en kronik i Jyllands-Posten, hvori man opfordrede regeringen til at videreføre Bredbåndspuljen på finansloven for 2021.
- Hvert år siden oprettelsen i 2016 har Bredbåndspuljen bidraget til at løfte mange danskere ind i den digitale fremtid. Mange af dem bosiddende i landdistrikterne. Uden puljen kommer de resterende adresser til at kigge langt efter udsigten til et hurtigt og stabilt internet og dermed adgangsbilletten til de digitale muligheder, skrev borgmestrene og Fællesrådets formand blandt andet.
Da finansloven blev præsenteret i december 2020, var der blevet lyttet. Bredbåndspuljen og dens 100 millioner kroner var nemlig med i aftaleteksten for 2021.
I lyset af både de nye EU-mål og det seneste års erfaringer bør Bredbåndspuljen få en permanent plads på finansloven i årene frem, ligesom muligheden for at benytte EU-midler til at nå målet om en hurtig fibernet-forbindelse til alle bør undersøges, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- I løbet af coronakrisen er tusindvis af danskere ad flere omgange sendt på hjemmearbejde fra den ene dag til den anden. Det har stillet store krav til kvaliteten af den digitale infrastruktur, når familier har jongleret med videomøder og hjemmeskoling på samme tid. Derfor har coronakrisen i nogle hjem blotlagt de mange huller i den nationale digitale infrastruktur, siger han og tilføjer:
- For mange landdistrikter har stigende hjemmearbejde vist sig som en ny mulighed for øget bosætning og erhvervsudvikling. De potentialer kan kun indfries, hvis den digitale infrastruktur er tilstrækkelig. Derfor bør Christiansborg lytte til evalueringen af Bredbåndspuljen, som konkluderer klart og tydeligt: Puljen virker. Vi kan ikke overlade opgaven med at udrulle lynhurtigt internet til alle egne af landet til markedet, for man når langt fra alle husstande på den måde. Vil man have et sammenhængende Danmark, kommer man ikke uden om Bredbåndspuljen.
Landdistrikternes Fællesråd følger forhandlingerne mellem Regeringen og teleforligskredsen tæt.
Om Bredbåndspuljen:
Puljen til bredbånd blev oprettet i 2016 i bestræbelserne på at få bedre dækning til de adresser, hvor det kommercielle marked ikke kommer til at række. Dette har primært været adresser i landdistrikterne, hvor udrulningen har været eller er særligt omkostningsfuld. I 2017 kritiserede blandt andet Landdistrikternes Fællesråd puljen for at tildele flere millioner kroner til projekter i Region Hovedstaden, hvorimod projekter i landdistrikterne blev afvist.
Sidenhen er der forekommet justeringer, så midlerne i højere grad øremærkes områder med markedssvigt, det vil sige i landzone og i land- og yderkommuner, hvilket bemærkes i en rapport foretaget af Energistyrelsen, der evaluerer Bredbåndspuljen anno 2019 og grundlæggende finder resultaterne positive.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkCecilie Davidsen HøjKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum