Landdistrikter: Afskaf hovedstadsudligning
29.1.2018 07:47:49 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

En kommende udligningsreform skal sikre øget udligning og medvirke til et Danmark i balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som håber på en gennemgribende reform af det nuværende udligningssystem.
Når man sammenligner de 34 kommuner, som er med i hovedstadsudligningen, med resten af landets kommuner, viser det sig, at borgerne uden for hovedstadsområdet tjener mindre og betaler en større del i skat. Samtidig er provinskommunernes udgifter til overførselsindkomster højere, mens de bruger færre penge på ældre, skoler og daginstitutioner.
- Det oprindelige formål med udligningen mellem kommunerne var at sikre mulighed for en nogenlunde ens service for borgerne uanset, om de bor på Frederiksberg eller i Frederikshavn. Det gør det nuværende udligningssystem ikke, og derfor skal det laves om, siger formand Steffen Damsgaard.
Han understreger, at udligningsordningen er en vigtig del af fundamentet for sammenhængskraften. Hvis der fortsat bliver for store forskelle i kommunernes grundforudsætninger, vil kommunerne uden for hovedstaden i højere grad opleve fraflytning og lavere vækst, frygter landdistriktsformanden.
Derfor ønsker Landdistrikternes Fællesråd at skabe en bedre balance ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen. Dermed sikres et enstrenget udligningssystem, hvor alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger.
- Det siger sig selv, at når serviceniveauet og kommunernes råderum er lavere uden for hovedstaden, så har vi en udfordring, der trækker Danmark skævt og svækker den borgnære kernevelfærd som børnepasning, skole og ældrepleje i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Vi foreslår derfor, at Folketinget skaber en bedre balance ved gradvist at udfase hovedstadsudligningen og tilsvarende hæve landsudligning. Det handler om at lægge en fair og stabil bund under de kommunale budgetter, særligt i landdistriktskommunerne, der i forvejen har en meget presset økonomi.
Partier på tværs af Folketinget er enige om at skabe et Danmark i bedre balance og har iværksat forskellige initiativer, der skal realisere ambitionen. Flytning af statslige arbejdspladser er et vigtigt skridt i den forbindelse, men kan ikke stå alene, mener Steffen Damsgaard.
- Set fra min stol er det helt klart en statslig opgave at udligne forskellene mellem landdistrikterne og hovedstaden. Jeg mener faktisk, det er en forudsætning for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, som regeringen har indskrevet i sit regeringsgrundlag, siger han.
Et finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet præsenterer inden længe en rapport med anbefalinger om det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum