Landbrugets største jobportal vil hjælpe ukrainske flygtninge til job i Danmark
Mere end 10.000 ukrainske flygtninge har ansøgt om opholdstilladelse i Danmark
Krigen i Ukraine er uden fortilfælde og har på kort tid skabt dramatiske ændringer i Europa. Én af de direkte konsekvenser er, at millioner ukrainere flygter fra deres krigshærgede land til sikre lande. De omkringliggende nabolande er de første stationer og herfra arbejder de europæiske lande tæt sammen om at hjælpe flygtningene videre. Særloven, som også kaldes ukrainerloven, trådte i kraft den 17. marts. Loven har til hensigt at give ukrainske flygtninge mulighed for hurtigt at kunne opholde sig lovligt, arbejde og gå i skole i Danmark. Allerede nu har godt 10.000 ukrainere påbegyndt en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark og godt 300 ukrainske flygtninge har allerede fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven.
At blive en del af en social hverdag i et nyt land, har stor positiv effekt på både flygtningenes psykisk velbefindende og på eventuel længere sigt, såfremt flygtningene ønsker at forblive i Danmark. Derfor går danske myndigheder og virksomheders indsatser hånd i hånd med tilbud om skolegang til børn og jobtilbud til voksne.
Jobstafet.dk kan forbinde ukrainske flygtninge med job i landbruget
Allerede nu er flere hundrede ukrainske medarbejdere beskæftiget i danske landbrugsvirksomheder og med de positive erfaringer i bagagen, har Jobstafet.dk allerede modtaget ønsker fra både danske arbejdsgivere og ukrainske medarbejdere om at træde til med hjælp, der kan forbinde de ukrainske flygtninge, der vil arbejde i landbruget, med de danske arbejdsgivere.
”Jobstafet.dk er Danmarks største jobformidler i landbruget og derfor ser vi det som vores helt naturlige ansvar at træde til og hjælpe flygtninge i den svære situation”, siger Christina Libach Bentzen. ”Vores rolle er at matche flygtninge, der gerne vil arbejde i landbruget, med danske arbejdsgivere”, fortsætter hun. I branchen er der allerede mange samarbejdsrelationer og Christina Libach Bentzen oplever at der er et stort ønske om at hjælpe: ”Der er flere ukrainske netværk i Danmark – bl.a. i landbruget – og de har været rigtig gode til at formidle budskabet videre.”
Med ”Special Act Ukraine” kan ukrainske flygtninge og danske landmænd nemt finde og matche hinanden
”Vi har oprettet en særlig landingsside og – i forlængelse af den danske særlov – et ”Special Act Ukraine”-match parameter til de ukrainske flygtninge, som nu kan oprette deres CV på vores jobportal. Ved at anvende match parameteret kan danske arbejdsgivere nemt finde de ukrainske flygtninge og tilbyde ansættelse. Samtidig bistår vi hos Jobstafet.dk som altid med screening og matchning for at sikre, det bliver en succesfuld oplevelse for både medarbejder og arbejdsgiver.” Endelig sætter Jobstafet.dk ind med oplysning til de danske arbejdsgivere for at skabe opmærksomhed om indsatsen.
”Vi opfordrer til at dele budskabet og håber på, at vi med initiativet både kan hjælpe ukrainske flygtninge til et meningsfuldt ophold i Danmark og de danske arbejdsgivere med adgang til ny arbejdskraft”
Fakta
- Jobstafet.dk er etableret af LandboUngdom i 2007 og er i dag den største jobformidler i landbruget med mere end 5.900 oprettede kandidater og 3.400 oprettede arbejdsgivere
- Ud over selve jobportalen, tilbyder Jobstafet.dk screening og ansøgningshjælp til både danske og udenlandske jobsøgere og HR- og rekrutteringsydelser til arbejdsgivere i landbruget
Udvalgte citater fra Christina Libach Bentzen
- ”Med ”Special Act Ukraine” kan ukrainske flygtninge og danske landmænd nemt finde og matche hinanden”
- ”At blive en del af en social hverdag i et nyt land, har stor positiv effekt på både flygtningenes psykisk velbefindende og på eventuel længere sigt, såfremt flygtningene ønsker at forblive i Danmark”
- ”Jobstafet.dk er Danmarks største jobformidler i landbruget og derfor ser vi det som vores helt naturlige ansvar at træde til og hjælpe flygtninge i den svære situation”
- ”Vores rolle er at matche flygtninge, der gerne vil arbejde i landbruget, med danske arbejdsgivere”
- ”Jobstafet.dk bistår med screening og matchning for at sikre, det bliver en succesfuld oplevelse for både medarbejder og arbejdsgiver.”
Kontakter
Jobstafet
Teamleder og HR-konsulent
Christina Libach Bentzen
Tlf. 87 40 87 56, mail clb@lf.dk
Billeder
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdom: Generationsskifte er nøglen til fremtiden for dansk landbrug3.7.2025 06:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport om generationsskifte peger på udfordringer og løsninger på de helt store benspænd for unge landbrugere, der gerne vil etablere sig som selvstændige. Nu er det regeringens ansvar at tage pointerne og omsætte dem, mener formand for LandboUngdom Christian Orthmann.
Unge trives på landet3.7.2025 06:11:19 CEST | Pressemeddelelse
88 % de unge mellem 15 og 25 år, der bor på landet, er glade for at bo i landdistrikterne. Det viser en ny undersøgelse, LandboUngdom netop har offentliggjort.
Minister: Det skal være lettere for unge landmænd at blive selvstændige13.5.2025 15:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Generationsskifte var på dagsordenen, da landbruger Frederik Grubbe, formand for LandboUngdom Christian Orthmann og formand for LandboUngdoms politiske udvalg Søren Bang Nielsen mandag den 12. maj tog imod minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen på Fyn.
LandboUngdom er unge på landets stemme ved Folkemødet på Bornholm25.4.2025 14:51:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet på Bornholm løber af stablen er dagsordnerne mange, og til at tale unge på landets sag vil LandboUngdom igen være til stede. I år deltager flere medlemmer af LandboUngdom i debatter. I spidsen for at få unge på landets stemme i spil, deltager formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg, Søren Bank og Formand for LandboUngdom, Christian Orthmann.
LandboUngdom har knækket koden21.1.2025 09:41:52 CET | Pressemeddelelse
Mens flere og flere medlemsorganisationer peger på, at have svært ved, at rekruttere unge medlemmer, oplever ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, det modsatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum