Lalparu var analfabet – nu er hun lokalpolitiker
Kommunalvalget nærmer sig herhjemme. Et væld af kandidater taler for deres mærkesager. Og vælgere funderer over, hvor krydset skal sættes. Valget til landets by- og regionsråd er lokaldemokrati, når det er bedst.
Men hvad med nye demokratier, der er knap så veludviklede som det danske? Det kan 27-årige Lalparu Sunar fra Nepal tale med om. Som kvinde, kasteløs og analfabet havde hun ikke store chancer for at blive valgt ind i et af Karnali-provinsens lokalråd. Men det blev hun – takket være en læsegruppe fra Mission Øst.
Nepals lokalrådsvalg svarer til det danske kommunalvalg, men på grund af mange års konflikt og ustabilitet i landet har der ikke været sådanne valg i 20 år.
Læsegruppe blev vendepunkt
Der er meget få kvinder i de nepalesiske lokalråd, og er man kasteløs ’dalit’ som Lalparu, bliver man betragtet som urørlig og er derfor udstødt af det almindelige samfundsliv. Kan man så - oven i alt dette - hverken læse eller skrive, er det nærmest umuligt at stille op til valg.
Egentlig startede det hele med, at Lalparu var forhindret i at oprette en bankkonto, fordi hun ikke kunne skrive sit navn på papirerne. Det ville hun ikke finde sig i! Derfor meldte hun sig til en af Mission Østs læsegrupper, hvor hun lærte at læse og skrive og lærte sine rettigheder at kende. Og så samlede hun mod til at stille op til lokalvalg – og blev valgt ind.
- Jeg plejede at være nervøs og ryste, når jeg skulle tale, så jeg forblev tavs. Nu har jeg fået en stemme til at sætte emner på dagsordenen, tale med mennesker og endda holde taler i store forsamlinger, siger hun.
Bekæmper diskrimination
Lalparu sætter nu en lang række sager på den lokalpolitiske dagsorden:
Hun vil styrke udviklingen for fattige og marginaliserede kvinder og hjælpe kvinder, som har været udsat for vold på grund af deres køn. Hun vil kæmpe imod tvungne ægteskaber, børneægteskaber, flerkoneri, diskrimination af lavere kaster og isolation af kvinder under deres menstruation.
Ud over Lalparu blev 13 kvinder fra Mission Østs læsegrupper valgt ind i Karnalis forskellige lokalråd. Mission Øst har i en årrække oprettet læsegrupper for kvinder i det vestlige Nepal med støtte fra blandt andet Danmarks Indsamlingen.
Lammende fattigdom
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at unge Lalparu Sunar skulle blive lokalpolitiker. Hun blev født ind i en fattig dalit-familie. De kasteløse dalitter lever på bunden af det nepalesiske samfund og omtales som ’de urørlige’.
Hvis nogle af naboerne fra de andre kaster ved et uheld kom til at røre ved Lalparu eller én i hendes familie, skyndte de sig at sprøjte sig med vand for at blive rituelt rene igen. Og hun måtte pænt vente med at bruge landsbyens fælles vandhane, indtil der ikke var andre i nærheden.
Denne udelukkelse fra fællesskabet holder dalitterne fast i lammende fattigdom. Og fordi kvinder i Nepal generelt lever under hårdere vilkår end mænd, udgør dalit-kvinder som Lalparu en af de mest udsatte grupper i det fattige område.
En engageret kvinde
Lalparus sitation er nu helt vendt på hovedet, og hun er blevet en travl kvinde, engageret i lokalsamfundet. Ud over at være læsegruppens kasserer er hun viceformand i landsbykommunens kvindenetværk og medlem af distriktets kvindenetværk.
Hun har arbejdet for, at fødevarehjælp bliver uddelt retfærdigt, hun har deltaget i en kampagne for bedre lægehjælp, og hun er med i et femårigt projekt, der skal sikre rent drikkevand.
Det er med disse erfaringer i rygsækken, at hun nu også har kastet sig ind i lokalpolitik. Et engagement, der begyndte i en af Mission Østs mange læsegrupper.
Nøgleord
Kontakter
Svend Løbner | Press Coordinator | Mission East
Skt. Lukas vej 13 | DK 2900 Hellerup | Denmark
Mobile phone: +45 28 707 703 | svend.lobner@missioneast.org | www.missioneast.org
Billeder
Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.