Lalandia-vinderen er fundet: "Det er stadig meget uvirkeligt!"
23.2.2023 12:08:44 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Vinderen af Eurojackpot-gevinsten på 63.287.630 kroner, som blev vundet på en kupon købt i Lalandia er fundet.

Det allersidste telefonopkald til Danske Spils kundeservice inden lukketid onsdag aften var fra en dansk kunde, der havde været i Lalandia og købt en Eurojackpot-kupon. Med andre ord: Lalandia-vinderen er fundet!
Vinderen er en mand, der på sin badeferie i Lalandia i Rødby havde købt en Eurojackpot-kupon. Og så havde han ellers glemt alt om det, og derfor var det først, da han på facebook så, at Danske Spil efterlyste en vinder, der havde købt sin kupon i Lalandia, at han kom i tanke om, at han da vist havde en kupon, han hellere måtte få tjekket.
Manden siger til Danske Spil, at det hele stadig er meget uvirkeligt fordi det ‘stadig kun er en kupon og et par telefonsamtaler’, men han regner med, at det bliver noget mere virkeligt og til at forstå, når forskuddet på 200.000 kroner tikker ind på kontoen i morgen.
Hos Danske Spil glæder man sig over, at vinderen er fundet.
“Det er fantastisk, at den store milliongevinst nu har fundet sin ejermand, og jeg sender et stort tillykke til den heldige feriegæst, som med 63 millioner kroner fremover kan få alle ferieønsker på sin bucket list opfyldt. Så stor en milliongevinst er helt naturligt en stor livsændring, som skaber helt nye og uanede muligheder. Uanset hvilke drømme vinderen har, vil vores erfarne millionærrådgivere stå klar med specialiseret rådgivning. Det gør vi for at sikre, at vinderne får taget godt hul på den nye tilværelse som multimillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Når der er tale om så store gevinster, som i dette tilfælde, så går der altid nogle uger, før pengene bliver overført til kundens konto, men kunden bliver til gengæld tilbudt at få et kontant forskud på 200.000 kroner her og nu. På den måde kan vinderen så småt komme i gang med sin nye tilværelse som økonomisk uafhængig.
Gevinsten fra Lalandia på 63.287.630 kroner er den 14. største gevinst i Danske Spils historie.
Top 15 over store gevinster i Danske Spils historie:
-
759.318.630, 2022, Eurojackpot
-
315.009.958, 2015, Eurojackpot
-
310.785.127, 2021, Eurojackpot
-
210.688.619, 2018, Eurojackpot
-
206.913.776, 2020, Vikinglotto
-
158.032.030, 2021, Vikinglotto
-
148.183.435, 2017, Eurojackpot
-
140.358.416, 2016, Onsdags Lotto
-
135.177.015, 2012, Eurojackpot
-
114.000.000, 2017, Eurojackpot
-
107.000.000, 2022, Eurojackpot
-
97.333.794, 2020, Vikinglotto
-
69.678.692, 2021, Eurojackpot
-
63.287.630, 2023, Eurojackpot
-
63.257.880, 2017, Eurojackpot
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
Uhyggeligt sammentræf i Lotto: To milliongevinster lander i samme by1.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween blev en aften ud over det sædvanlige for tre heldige danskere, der tilsammen vandt 10 millioner kroner i Lotto. Én vinder fra Hvidovre løb med otte millioner kroner, mens to andre hver vandt en million på kuponer købt i samme by. Et næsten uhyggeligt sammentræf!
Millionær på Lotto sparer ikke på noget – køber luksusgolftur i Afrika31.10.2026 09:31:00 CET | Pressemeddelelse
Golfspiller fra Helsingør vinder million i Lotto – og nu pakker han og konen køllerne for at tage på golfrejsen over alle golfrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum