DI - Dansk Industri

Lagring af energi er nøglen til et fossilfrit samfund

Del
Energiselskabet SEAS-NVE indvier i dag et stenlager, hvor man kan gemme overskydende strøm fra vindmøller. Det er et af flere lovende forskningsprojekter herhjemme, hvor man lagrer energi til tidspunkter, hvor der er brug for det. Men Danmark bør satse helhjertet på forskning i energilagring og etablere et nationalt forskningscenter, mener Dansk Industri (DI), Dansk Energi, DTU og SEAS-NVE.

Vedvarende energi fra vindmøller og solceller bliver billigere og billigere og dermed mere konkurrencedygtig. Men der er stadig brug for energi fra fossile brændsler, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Derfor skal vi blive i stand til at lagre energien, så vi kan bruge den senere, hvis vi skal opfylde det politiske mål om at blive et samfund, der er uafhængig af olie, kul og gas.

DI, Dansk Energi, DTU og SEAS-NVE opfordrer derfor politikerne til at bevilge 100 millioner kroner om året til et nationalt center for energilagring.

- Selvom Danmark er blandt de førende lande i verden inden for grøn omstilling, har vi endnu ikke satset helhjertet på energilagring. Der er tale om løsrevne forskningsprojekter, der er drevet af virksomheder eller universiteter. Vi har brug for et forskningscenter, som kan drive udviklingen, siger Kim Graugaard, fungerende adm. direktør i DI.

Forslaget om et nationalt center for energilagring bliver i dag præsenteret på en konference i København. Centret bør placeres på DTU og drives i et tæt samarbejde med andre danske universiteter og industrien. Og det bør bygge bro til internationale universiteter.

- Den grønne energi fra f.eks. vindmøller skal kunne lagres og omdannes til brændsler og kemikalier. Danske universiteter og virksomheder har stærke kompetencer på dette område, men der er brug for at koordinere og målrette indsatsen. Hvis vi ikke går forrest, vil andre overhale os. Og så ender vi med at måtte købe løsningerne af dem. Derfor er et nationalt center en rigtig god idé, siger Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU.

Samtidig fremviser SEAS-NVE og DTU et stenlager på Forskningscenter Risø. Her er det muligt at lagre overskydende strøm i sten, der bliver opvarmet til 600 grader. Når der er behov for energien igen, bliver varmen ledt gennem en generator, som skaber strøm. Restvarmen bliver sendt ud til de lokale boliger gennem fjernvarmenettet.

- Vi har siden sommeren 2016 arbejdet intensivt på at realisere en miljøvenlig og billig lagringsløsning. I dag indvier vi vores stenlager i en test-udgave. Nu står vi over for nogle meget interessante måneder i projektet. Vi skal måle, og vi skal analysere på målingerne. Håbet er, at vi på sigt får en storskalaløsning, der kan være med til at løse en af samfundets væsentligste udfordringer – nemlig at minimere brugen af fossile brændsler og hjælpe den grønne omstilling på vej, siger Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE.

Med energiaftalen fra 2018, som alle partier i Folketinget står bag, er der lagt op til at hæve bevillingerne til energi- og klimaforskning til 1 mia. kr. i 2024. Det giver mulighed for at prioritere de områder, som vurderes at få stor betydning i fremtiden. Effektiv energilagring vil ikke alene være et væsentligt bidrag til at løse klimaudfordringerne. Det vil også skabe nye forretningsmuligheder for danske virksomheder.

- Energilagring er et af de vigtigste skridt på vejen mod at få gjort os helt fri af fossile brændsler, og i den grønne omstilling er energibranchen helt essentiel. Det er os, der kan gøre ideer til projekter og videre til bæredygtig investering i stor skala. Det er os, der skal udføre den grønne omstilling i praksis. Det gør vi gerne og glæder og til samarbejdet, siger adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Følg os på:

    

Kontakter

Fungerende adm. direktør i DI Kim Graugaard træffes gennem presserådgiver Claus Kaae-Nielsen clkn@di.dk eller 2332 6829
Rektor på DTU Anders Overgaard Bjarklev træffes på 4525 1000 eller mobil 2076 1512
Adm. direktør i SEAS-NVE Jesper Hjulmand træffes gennem Morten Kidal mkl@seas-nve.dk eller 21703799
Adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi træffes gennem pressechef Birgitte Hougaard 35 300 478

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye