Landdistrikternes Fællesråd

Læsø Kommune melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd

Del

I denne uge besluttede Læsø Kommune at melde sig ind i Landdistrikternes Fællesråd. Rådet har dermed 46 af landets 98 kommuner som medlemmer.

Læsø Kommune er blevet medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Læsø Kommune er blevet medlem af Landdistrikternes Fællesråd.

Kampen for gode udviklingsmuligheder og bedre rammevilkår i de danske landdistrikter og yderområder er blevet styrket i denne uge. Kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune valgte mandag at melde sig ind i Landdistrikternes Fællesråd, der nu tæller 46 af landets 98 kommuner blandt sine medlemmer.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtaler:

- Det er med stor glæde, at jeg byder Læsø Kommune velkommen i Landdistrikternes Fællesråd. Med 46 kommuner blandt vores medlemmer har vi mere end 2,6 millioner danskere i ryggen og står endnu stærkere i arbejdet for at skabe et Danmark i bedre balance.

Udover de 46 kommuner består rådets medlemsskare af en række landsdækkende organisationer og foreninger samt et større antal landsbyer.

Også Læsø Kommunes borgmester Tobias Birch Johansen (V) er glad for medlemskabet.

- Vi har meldt os ind, fordi jeg har erfaret, at Landdistrikternes Fællesråd er rigtig gode til at sætte en dagsorden, der passer ind i det, som vi går og beskæftiger os med i landets mindste kommune. Ligeledes oplever jeg også, at Landdistrikternes Fællesråd fremtræder som et rådgivende organ på landspolitisk plan, og bliver inviteret med ind i diverse fora, som kan have en enorm positiv indflydelse på landdistrikterne, siger han.

Ø-kommunen i det nordjyske har 1.806 indbyggere.

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe en bedre balance i Danmark. I løbet af året afholder rådet arrangementer og netværksmøder for medlemmerne. Landdistrikternes Fællesråd fungerer desuden som national sparringspartner for centraladministrationen og Folketinget.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Læsø Kommune er blevet medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Læsø Kommune er blevet medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum