Lærlingeklub hjælper københavnske unge ud i praktik
En særlig lærlingeklub har vist sig at være et effektivt værktøj til at hjælpe københavnske erhvervsskoleelever, der har haft vanskeligt ved at få en læreplads, videre i deres uddannelse.
Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning har siden 2013 via en særlig indsats matchet 1818 unge, der mangler en praktikplads, med en virksomhed, der mangler en elev.
Det er 585 flere uddannelsesaftaler, end man havde sat som mål for indsatsen.
”Det er enormt positivt, at vores lærlingeklub kører så godt. Vi taler om unge, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse, og som mister motivation og troen på dem selv for hver dag, der går. Ved at skaffe en elevplads er vi med til at sikre, at de får en uddannelse, som er nøglen til en god fremtid,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Ansvar for fremtidens faglærte
Helt konkret er lærlingeklubben et sted, hvor unge, der har afsluttet grundforløbet på en erhvervsskole og forgæves har forsøgt at få en læreplads, kommer 25 timer om ugen.
Her lærer de at skrive et godt CV og ansøgning, og de lærer om de skrevne og uskrevne regler på en arbejdsplads. De unge får en mentor tilknyttet, som de kan sparre med og som støtter den unge.
Derudover er der virksomhedskonsulenter, der tager ud og opsøger virksomhederne, og på den måde får matchet virksomhederne og eleverne.
”Det glæder mig, at så mange private virksomheder tager ansvar for at få uddannet fremtidens faglærte arbejdskraft, og at de giver plads til de unge. Det får hele samfundet glæde af. Men vi er nødt til at have endnu flere både små og store virksomheder til at melde sig, og vi bistår meget gerne med råd og vejledning fra kommunens side, ” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta:
- Fra 2013 til 2018 har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skabt 1818 uddannelsesaftaler. Målet var 1233 uddannelsesaftaler.
- Københavns Kommune har gennem årene afsat 23,2 millioner kroner i flere forskellige aftaler til at skabe elevpladser.
- Der er afsat 6 mio. kr. til at videreføre lærlingeklubben til og med 2020.
- Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen samarbejder med Erhvervsskolerne, Håndværkerforeningen i København og Ungdommens Uddannelsesvejledning København om lærlingeklubben.
Kontakter
Yderligere information og kontakt til beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) via pressechef Claus Bøggild, tlf.: 22 82 84 37, email: jw9k@bif.kk.dk
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
Ramadanmiddag på Københavns Rådhus17.3.2025 09:04:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester afholder sammen med Brobyggerne ramadanmiddag på Københavns Rådhus onsdag den 19. marts. Tilmelding er nødvendig for pressen (begrænset antal pladser).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum