Lærerstandens Brandforsikring vinder for 11. gang i træk Loyalty Award
13.1.2023 08:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Elleve gange har Loyalty Group undersøgt danskernes holdning og loyalitet til forskellige brancher, og elleve gange i træk har Lærerstanden Brandforsikring indtaget førstepladsen i deres undersøgelse af forsikringsbranchen. ”Vores medlemmers tillid er en af de vigtigste parametre for vores succes som forsikringsselskab. Så det er helt fantastisk, at vi år efter år kan blive ved med at have så loyale medlemmer, der både har tillid til os, og vil anbefale os til andre. Det er vi stolte over. Det viser os samtidig, at vi forsat er på den rigtige vej. Branchen har forandret sig på de elleve år, og det har vi også, men vi har fastholdt tilliden, ved at udvikle os på fundamentet af et værdifællesskab med medlemmerne, der ejer os” siger COO i LB Forsikring Steen Holse Andersen
Loyalty Group har i 2022 bedt lidt over 4200 forsikringskunder vurdere deres forsikringsselskab på en række parametre som kvalitet for pengene, image, service, tilfredshed og anbefalingsvillighed. I det samlede loyalitetsindex ender Lærerstandens Brandforsikring med en score på 88. Det er 12 point over gennemsnittet for branchen, som er på 76, og to point højere end selskabets score i 2021.
”Vi er stolte og taknemlige for, at vores medlemmer år efter år giver os så positiv respons, og at det samtidig lykkes os at hæve niveauet igen i år, men det får os ikke til at slække på servicen og hvile på laurbærrene. Man er aldrig bedre end sin sidste sejr, og den næste kommer kun hvis vi forsat er det naturlige valg for vores medlemmer, og de føler de får værdi af at være med hos os”, siger Steen Holse Andersen, og forsætter:
”Den værdi kommer blandt andet ved at vi forsætter med at give vores medlemmer gode og relevante produkter til en skarp pris, og en serviceoplevelse der passer med deres forventninger, men også gerne overstiger den. Vi skal blive ved med at udvikle os, så vi er vedkommende for medlemmerne og de forstår værdien af at være med i et forsikringsfællesskab som Lærerstandens Brandforsikring eller et af de andre forsikringsfællesskaber, der er en del af LB Forsikring”.
Den udvikling sker blandt andet ved LB Forsikrings forsatte arbejde med at forhindre skader og på sigt gøre forsikring overflødig.
"Vores medlemmer har stor tillid til, at vi er der for dem når skaden er sket. Vores drøm er, at vi sammen gør forsikring overflødig, ved at forhindre skaderne i at opstå. Det sparer medlemmet for en masse bøvl og samfundet og verden for en række udgifter og ressourcer. Så fremover vil vi udbygge tilliden ved at levere forebyggelses- og forhindringsløsninger, der skaber livskvalitet for den enkelte og værdi for omverdenen” siger Steen Holse Andersen.
Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring. Et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA med tilsammen over 420.000 medlemmer.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

