DEAS

Lærernes Pension i mål med boligprojekt: Nu udlejes sidste etape af Nørresundby Havnefront

Del
Den gamle slagterigrund i Nørresundby har de sidste mange år oplevet en eksplosion af nye boliger, og færdiggørelsen af området på solsiden af Limfjorden nærmer sig.

Hele området er færdigudviklet medio 2019, og Lærernes Pension, der står for mere end 11.000 nybyggede m2 i området, fuldender nu deres projekt med i alt 143 lejeboliger kaldet ’Nørresundby Havnefront’.

”Med Nørresundby Havnefront og Østeråparken på det gamle godsbaneterræn kan vi tilbyde mere end 300 boliger til familier, enlige og studerende i Aalborg. Det er en by i positiv udvikling, og vi kan hermed kombinere et stort boligtilbud med et godt, langsigtet afkast til gavn for vores medlemmer,” siger Maria Mørch, projektleder for Ejendomme i Lærernes Pension.

Første åbent hus den 3. februar

Første etape af Nørresundby Havnefront er allerede fuldt udlejet, og DEAS sætter nu gang i udlejningen af sidste etape. Det sker med åbent hus søndag den 3. februar 2019, hvor det vil være muligt at skrive sig op til de 70 nye lejligheder.

”Boligerne har en attraktiv placering med kort afstand til midtbyen, Limfjorden og Nørresundby havnefront,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejningen af de 143 nye boliger samt den efterfølgende administration.

Den 15. juni 2019 kan de nye beboere flytte ind på Laurits Hauges Vej 2, 4 og 8. Her finder interesserede både 2-, 3- og 4-værelseslejligheder på 58-102 m2.

Udeliv i fokus

Beboerne får rig mulighed for at nyde udelivet, da alle lejligheder har syd- eller vestvendt terrasse eller altan. Der er samtidig fælles tagterrasser, og der etableres en sansehave i gårdrummet med forskellige dufte og farvemæssig variation hen over året.

Åbent hus

Søndag den 3. februar 2019 kl. 14.00 på Laurits Hauges Vej 8C, 3. sal, lejlighed 4.
Læs mere på www.nørresundbyhavnefront.dk


For mere information
Finansdirektør Henrik Walther Mogensen, Lærernes Pension, mobil 40 10 63 15
Projektleder Ejendomme Maria Mørch, Lærernes Pension, mobil 23 69 38 45
Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mobil 27 90 13 30


Kort om Lærernes Pension
Lærernes Pension administrerer og udvikler pensionsordning for godt 140.000 lærere. Pensionsselskabet forvalter en formue på ca. 100 milliarder kroner og har en årlig præmieindtægt på ca. 5,2 mia. kroner. Lærernes Pension har investeret ca. 4,5 milliarder kroner i ejendomme. I 2021 er det målet, at 7 procent af de samlede investeringer skal være i ejendomme. Det gennemsnitlige afkast på ejendomsinvesteringer ligger i niveauet 5-6 procent.

Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.

Billeder

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye