Lærerkreds Nord og Hjørring Kommune har indgået en lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere på kommunens folkeskoler, Hjørringskolen og Hjørring Ny 10
16.2.2021 09:45:43 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Nu har parterne gennem et godt og konstruktivt forhandlingsforløb forholdt sig til udmøntningen af A20 i Hjørring Kommunes skolevæsen, og de har på udvalgte områder indgået supplerende aftaler. Det har ført til den nye lokalaftale Hjørringaftalen A20.
Aftalen blev mandag eftermiddag præsenteret for Børne-, Fritids og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune. Og udvalgsformand Mai-Britt Beith er glad for, at der nu igen er indgået en lokalaftale:
”Jeg er meget tilfreds med, at der i aftalen tydeligt lægges vægt på det forpligtende samarbejde omkring vores folkeskole. God skole er vi fælles om at lave, og et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere er helt afgørende for, at skolerne lykkes godt med deres vigtige kerneopgave”.
Aftalen understøtter netop et tæt samarbejde på tværs af alle niveauer i kommunen med henblik på at fremme sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver. Derudover er der lagt en række grundsten ind i Hjørringaftalen A20. Nogle af dem er ført videre fra den tidligere lokalaftale og nogle af dem er nye.
Kredsformand Lars Busk Hansen beskriver, at lokalaftalen har fokus på en tydelig prioritering af lærernes arbejdsopgaver.
”Vi har for eksempel et stærkt fælles fokus på, at god undervisning kræver tid til forberedelse og evaluering af undervisningen. Jeg er derfor glad for, at vi har aftalt en faktor for forberedelsestiden, og at skolelederen og tillidsrepræsentanten skal have fokus på at forberedelsestiden ikke bliver nedprioriteret af uforudsete opgaver i løbet af skoleåret".
Skole- og dagtilbudschef Kari Rune Jakobsen er særligt glad for en af de syv grundsten.
”Vi har prioriteret at give vores nyuddannede lærere en god start på arbejdslivet. De får mindre undervisning end kollegerne og en fast pulje timer, som skal bruges til en god introduktion til arbejdspladsen og praksisfeltet. Vi håber, at det kan bidrage til, at flere nye lærere vælger at blive i lærerfaget”.
Hjørringaftalen bliver nu præsenteret for alle ledere og tillidsrepræsentanter i skolevæsenet. Derefter skal de i fællesskab i gang med at udmønte aftalen i alle skoledistrikter og på hvert undervisningssted.
”Det lokale samarbejde er det bærende element, når aftalens intentioner skal blive til virkelighed. Det bliver spændende at følge op på, når vi sammen efter sommerferien besøger alle skoledistrikter for at have en dialog om hvordan det er gået” siger Lars Busk Hansen og Kari Rune Jakobsen samstemmende.
Nøgleord
Kontakter
Mai-Britt Beith, formand for Børne, Fritids- og Undervisningsudvalget 41 93 77 22
Lars Busk, formand Lærerkreds Nord 20 23 36 88
Kari Rune Jakobsen, Skole- og dagtilbudschef 41 22 38 03
Billeder

Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
