Børns Vilkår

Lærere mangler tid og viden til at hjælpe børn med skolefravær

Del

Højt skolefravær er et udbredt problem i den danske folkeskole. Mere end 61.000 børn havde et fravær på over 10 procent sidste skoleår. Men mange lærere mangler både tid, viden og hjælp udefra til at forebygge og håndtere skolefravær, viser ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Egmont Fonden.

Børn, der har svært ved at gå i skole, får ikke altid den hjælp, de har brug for.

49 procent af lærerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har mulighed for at yde tilstrækkelig støtte og hjælp til elever med bekymrende fravær. 64 procent svarer, at de mangler tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel, og 77 procent oplever lange ventetider på faglig hjælp udefra – f.eks. PPR og socialrådgivere.

Det viser en undersøgelse, som Analyse & Tal har gennemført blandt 861 medlemmer i Danmarks Lærerforening. Undersøgelsen er bestilt af Børns Vilkår og Egmont Fonden som en del af partnerskabet ’Hjælp til børn med bekymrende skolefravær’, der har fokus på at sikre, at alle børn møder en tidlig og kvalificeret indsats, når de har bekymrende skolefravær.

”Børn vil som udgangspunkt gerne i skole. Når de ikke kommer afsted, skal vi undersøge, hvad der ligger bag. Vi kan se, at lærerne oplever, at der ikke er den tid og adgang til viden, der er behov for, hvis vi skal nedbringe børns skolefravær. Det er stærkt bekymrende, for børn i mistrivsel får det ikke bedre af at sidde derhjemme,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

”Tusindvis af børn i Danmark tilbringer dagen på børneværelset frem for i skolen. Det er dybt bekymrende, og konsekvenserne for hvert enkelt barn kan være alvorlige – både fagligt og socialt. Årsagerne til fravær er mange, og dem har vi voksne et ansvar for at finde frem til,” siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Lærere mener, at skolefravær oftest skyldes forhold uden for skolen
Mere end 61.000 børn havde et fravær på over 10 procent i sidste skoleår (2019/2020). Ofte ligger der flere – og komplekse – årsager bag, som kan handle om forhold derhjemme, men også om forhold i skolen, for eksempel larm, mobning og mange lærerskift. Det fortalte flere børn om i rapporten ’Skolens tomme stole’, som Børns Vilkår og Egmont Fonden udgav sidste år.

Dog er det relativt få lærere i undersøgelsen, som mener, det er forhold i skolen, der er årsag til børns fravær. 47 procent af lærerne peger på, at det er personlige forhold hos eleven, der ofte eller altid er medvirkende årsager til bekymrende fravær, og 44 procent peger på udfordringer i hjemmet.

”Det vidner om, at der er for ringe viden om årsagerne til, at børn ikke kommer i skole. For at kunne hjælpe et barn med fravær, er vi nødt til at vide, om fraværet skyldes forhold i skolen eller hjemmet eller begge dele. Hvis skolen peger på hjemmet som årsag, mens hjemmet peger på skolen, så bliver det svært at hjælpe. Vi er nødt til at sikre, at alle omkring barnet har et mere fuldstændigt billede af årsagerne til fraværet, hvis vi skal kunne sætte ind med den rigtige indsats,” siger Rasmus Kjeldahl.

Mange børn inddrages ikke i egen sag
I rapporten ’Skolens tomme stole’ fortalte flere børn og unge, at de ikke følte sig hørt og inddraget i deres eget fraværsforløb. Og noget kunne tyde på, at inddragelse heller ikke praktiseres af alle lærere.

I undersøgelsen svarer 69 procent af lærerne, at eleverne inddrages ved bekymrende fravær. Dermed vurderer hver tredje lærer, at dette ikke er tilfældet. Hvorvidt elever inddrages, afhænger i høj grad også af barnets alder.

Undersøgelsen peger på, at det ikke er alle lærere, der føler sig klædt godt nok på til at praktisere god børneinddragelse. 43 procent efterspørger viden og redskaber til det.

”Jeg hæfter mig ved, at mange lærere i undersøgelsen efterspørger viden og redskaber til at inddrage børnene. Vores erfaring er, at børn gerne vil inddrages, og at indsatser bliver bedre, hvis de inddrages. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at lytte til og inddrage børnene, hvis vi skal hjælpe dem tilbage i skolen,” siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

Klasselærer spiller en afgørende rolle
I Danmarks Lærerforening ser man især et behov for at styrke klasselærerens arbejde og rolle.

”Gode relationer mellem lærere og elever kræver tid og derfor også de rette økonomiske betingelser. Når rapporten konkluderer, at mange klasselærere oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel, så er det et problem, som kræver politisk bevågenhed. Vi skal være hurtigere til at sikre, at børn får de skoletilbud, som de har ret til. Vi ved, at det har menneskelige konsekvenser, når der går for lang tid. Det er derfor vigtigt, at man investerer i og styrker klasselærerens arbejde og rolle. Klasselæreren spiller en afgørende rolle i arbejdet med børns trivsel,” siger Regitze Flannov, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.


Nøgleresultater fra undersøgelsen:

• 49 pct. oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har mulighed for at yde tilstrækkelig støtte og hjælp til elever med bekymrende fravær
• 44 pct angiver, at økonomiske ressourcer på skolen udfordrer arbejdet med bekymrende fravær
• 64 procent mener, der mangler tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel på skolen
• 52 procent oplever manglende tid til at støtte forældre til børn, der udviser tegn på eller har bekymrende fravær. 24 procent oplever slet ikke, de er i stand til at støtte forældrene.
• 49 procent efterspørger mere viden om at støtte børn med særlige behov
• Relativt få lærere mener, det er forhold i skolen, der er årsag til fravær. Eksempelvis vurderer 1 ud af 10 at sociale udfordringer i klassen altid eller ofte er en medvirkende årsag til bekymrende fravær
• Få lærere (35 pct.) informerer klassen, når en elev har bekymrede fravær
• 77 pct af lærerne oplever lange ventetider på ekstern faglig bistand (særligt PPR og socialrådgivere). 56 procent svarer, at de lange ventetider udfordrer deres arbejde med at håndtere bekymrende fravær.
• 65 procent af lærerne angiver, at arbejdet med underretninger og redegørelser fylder en stor og uhensigtsmæssig del af deres arbejde, når en elev har bekymrende fravær.
• 28 procent siger, de har brug for mere viden om at identificere tegn på, at et barn er i risiko for at udvikle bekymrende fravær.


Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Analyse & Tal på vegne af Børns Vilkår og Egmont Fonden i perioden januar 2021 – september 2021. Undersøgelsen er baseret på en kombination af litteraturgennemgang, indledende interviews med lærere og vidensaktører, en spørgeskemaundersøgelse samt opfølgende interviews med udvalgte lærere.

Spørgeskemaet er udsendt til et tilfældigt udtræk af Danmarks Lærerforenings medlemmer, der arbejder på en folkeskole. Undersøgelsens population er dermed folkeskolelærere og børnehaveklasseledere. I alt 861 lærere, primært klasselærere, har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i perioden 19. april – 10 maj. 2021.

Kontakter

Billeder

Information om Børns Vilkår

Børns Vilkår
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

35 55 55 59http://www.bornsvilkar.dk/

Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår

Ny rapport: Sådan har coronakrisen sat sit aftryk på svigt af børn i Danmark30.6.2021 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

For femte år i træk udgiver Børns Vilkår og TrygFonden statusrapporten ”Svigt af Børn i Danmark”, der kortlægger omfanget og udviklingen af svigt af børn i Danmark. Årets rapport bærer præg af et år med corona og nedlukninger, hvor flere børn har været isolerede i dysfunktionelle familier, og hvor opsporingen og hjælpen til de mest udsatte har været mere begrænset.

Ny undersøgelse: Mere end hvert tredje adspurgte medlem i politiske ungdomsorganisationer har oplevet seksuelle grænseoverskridelser eller krænkelser9.6.2021 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Der er forskel på, hvor godt medlemmerne trives i de politiske ungdomsorganisationer, alt efter køn og anciennitet, og mere end hver tredje siger i en undersøgelse besvaret af 1.169 medlemmer, at de har oplevet krænkelser i form af enten seksuel chikane, seksuelle overgreb, mobning eller diskrimination inden for de seneste to år. Det fremgår af en ny rapport, som Sex & Samfund og Børns Vilkår har lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum