Lær om Danmarks fugle i efterårsferien: Nyt website skal gøre danskerne til fuglekendere
17.10.2022 05:45:00 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse

Efterårsferien er naturtid, og når du alligevel skal ud at opleve fugletræk og efterårsfarver, så kan du jo lige så godt lære noget nyt om fuglene.
Ved du for eksempel hvad en rørdrum æder, hvor mursejlerne flyver hen om vinteren, eller hvor udbredt havørnen er?
Det nye website ’Danmarks Fugle’ giver svar på det hele og meget mere, om 314 fuglearter man kan møde i Danmark.
- Vi er rigtig stolte af ’Danmarks Fugle’, hvor vi præsenterer viden og beskrivelser af samtlige almindelige danske fugle og flere til. Vi håber, at rigtig mange vil læse med og lære fuglene at kende, siger Jacob Jensen, chef for Naturafdelingen i DOF BirdLife.
Fuglesider for alle - uanset niveau
Hver enkelt fugl er præsenteret med sin egen side med beskrivelse, mulighed for at lytte til stemmen, fotos, fakta om føde, træk og levested.
Og så er der store mængder viden at hente i unikke kort og grafer, der automatisk opdateres med aktuelle data fra blandt andet DOFbasen, hvor observationer løbende strømmer ind fra fuglekiggere rundt om i landet.
- De mest basale informationer findes i toppen af fuglesiderne, og jo længere man scroller ned, jo mere nørdet bliver de informationer, man bliver præsenteret for. På den måde håber vi, at alt fra folkeskoleelever til politikere og biologer, voksne og børn, nybegyndere og garvede fuglekiggere kan få noget ud af siderne, siger Timme Nyegaard, biolog og projektleder på ’Danmarks Fugle’.
’Danmarks Fugle’ er finansieret af 15. Juni Fonden, og direktør Per Voetmann er godt tilfreds med de nye fuglesider.
Unik viden fra frivillige fuglekiggere
- Rigtig mange danskere er interesseret i fuglene, og her har de nu et opslagsværk, der nemt og hurtigt giver dem alle facts om Danmarks mange fugle. Vi håber i 15. Juni Fonden, at ’Danmarks Fugle’ vil bidrage til, at endnu flere bliver fanget af interessen for fugle – og dermed for den danske natur, siger han.
Indholdet på artssiderne bygger blandt andet på unik viden indsamlet af frivillige i DOF’s mange projekter, såsom Punkttællingsprogrammet, Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle og Atlas-projekterne, der har kortlagt Danmarks ynglefugle tre gange med 20 års mellemrum.
Samtidig præsenteres også dynamiske kort og grafer baseret på de enorme mængder af data DOF’s mange frivillige dagligt indsamler og indtaster i DOFbasen, samt data og viden fra DOF’s partnere i BirdLife International.
Tag et kig på 'Danmarks Fugle' her.
FAKTA:
’Danmarks Fugle’ indeholder selvstændige sider med beskrivelser, billeder og data af 314 fuglearter man kan møde i Danmark.
De store mængder af informationer, kort og grafer på artssidernes er baseret på viden og data fra DOF’s Punkttællingsprogram, Atlas-projekterne, DOFbasen og flere andre projekter, samt data fra partnere i BirdLife International.
Den tidligere udgave af DOF’s fuglesider havde over en million sidevisninger årligt.
’Danmarks Fugle’ er finansieret af 15. Juni Fonden.
Kontakter
Jacob JensenChef for Naturafdelingen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:51 22 85 95Steffen Brøgger-JensenProgramchef i 15. Juni Fonden
Tlf:40 25 74 85Billeder

Links
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Gode fuglenyheder: Beskyttelse hjælper enestående koloni af splitterner23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget glædelig fuglenyhed vokser lige nu op på en ø i Køge Bugt Strandpark. Den succesfulde ynglekoloni af splitterner er et meget klart eksempel på, hvordan beskyttelse af fugle har stor effekt.
Kirkeuglen har akut brug for hjælp16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkeuglen kæmper for overlevelse i Danmark. Forskere peger på flere mus og bedre natur som nøglen til artens fremtid.
Opråb til regeringen: Stop svigtet af Vadehavet!9.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vadehavet er af helt afgørende betydning for fugle og natur. Men den danske indsats for området har i en årrække været under al kritik.
Naturhelte tæller fugle i nye naturområder2.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over hele landet tæller frivillige fugle i områder, der er blevet omlagt til natur. Det er helt afgørende for at få gode resultater ud af Den Grønne Trepart.
På søndag strømmer nye fuglekiggere ud i landet29.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En række steder i landet holder DOFBirdLife på søndag Fuglenes Dag. Målet er, at give nybegyndere muligheden for at se spændende fugle med hjælp fra garvede frivillige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
