Lær Lejreområdet at kende på historiske sommervandreture

De historiske sommervandringer finder sted hver torsdag og søndag i juni og juli med start kl 11.00 ved Lejre Museum. Tager du med, vil du blive mødt af en lokal og frivillig turguide, som vil lede dig forbi fortidsminder, gamle møller, landsbyer og ad mondæne alléer, altimens han eller hun øser ud af sin viden om lokalområdet.
”På de historiske vandringer får man mulighed for at nyde den smukke sommernatur og samtidig høre alle de sjove historier, som landskabet omring Lejre gemmer på. Det er en unik mulighed for at lære Lejreområdet (endnu bedre) at kende,” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Alle ture er mellem 2 og 8 kilometer lange og har forskellige temaer. Du kan fx gå ”I vikingernes fodspor” gennem Lejre Ådal eller tage med ”Langs åer og gennem landsbyer”, hvor ruten går forbi områdets mange broer og dæmninger.
På Lejre Museum hjemmeside kan du finde en oversigt over, hvilke datoer turene gås. Turene er åbne for alle og kræver ikke forudgående tilmelding.
Efter turens afslutning er der mulighed for at tanke op med en kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Og så kan man fordybe sig i Lejres historie på Lejre Museum.
Tid, pris, sted
Torsdag og søndag i juni og juli. Alle ture starter kl 11:00 foran Lejre Museum.
Gratis
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Nøgleord
Kontakter
Maja KvammFrederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket4.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



