Længe ventet løft til sundhedsvæsenet

Regeringen har netop lanceret planerne om en ny sundhedspakke. Her er fokus blandt andet en ny Kræftplan V, kroniske sygdomme og generelle rammer for sundhedsvæsenet.

”Der har været flere penge i samfundskassen, end man havde forventet, og vi er glade for at se, at det overskud blandt andet bruges til at forbedre mulighederne for kræftpatienter. Det er almen viden, at jo hurtigere diagnosticering og jo hurtigere behandling, jo bedre er overlevelsesmulighederne,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.

Regeringen har i dag lanceret en ny sundhedspakke. Hertil afsættes samlet set yderligere 5 mia. kr. ekstra årligt til sundhedsvæsenet årligt – penge, som findes ud over de ekstra penge, som skal dække stigninger i lønomkostninger. Det er penge til kræftområdet, investeringer i det nære sundhedsvæsen, styrket kvalitet i kommunerne, bedre sammenhæng i patientforløb samt til nye behandlingsformer, ny teknologi og ny medicin og meget mere.

”En kræftplan V er et fantastisk signal til danskerne. Der er brug for at mindske uligheden i kræftbehandlingen. Havde alle danskere haft de samme muligheder for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af kræft som de 20 procent bedst stillede, så ville 3.550 af dem have overlevet eller levet længere. Fra lægemiddelindustriens side opfordrer vi til, at der med den nye kræftplan sættes et ambitiøst mål om, at Danmark i 2030 skal være førende i Norden inden for kræftoverlevelse,” siger Henrik Vestergaard.

Alene i 2021 var der næsten 47.000 nye kræfttilfælde, hvilket betyder, at 370.000 danskere lever med eller efter en kræftdiagnose.

”For at ændre på tingenes tilstand skal der sættes bredt ind i forhold til både patienterne, sundhedsvæsenet og de virksomheder der leverer de nye løsninger. Vi har muligheden for at gøre Danmark til det førende land inden for klinisk forskning og afprøvning af kræft­lægemidler, trække på alle de fordele, der er i ny teknologi og nye innovative kræftlægemidler, sikre pålidelige data og øge fokus på rehabilitering af kræftpatienter og afhjælpning af deres senfølger,” tilføjer han.

Seneste Kræftplan (IV) er fra 2016. Den bygger videre på de tidligere kræftplaner, og ambitionen bag Kræftplan V er ifølge regeringen at styrke forebyggelsen ved blandt andet på kort sigt at oprette en specialenhed på tværs af landet, en ny patientrådgivning, give bedre mulighed for bedre tandbehandling og lungescreening. Sundhedsstyrelsen arbejder på et fagligt oplæg til Kræftplan V, der på længere sigt skal udvikle og fremtidssikre kræftområdet, hvor fokus er på senfølger, rehabilitering og at bekæmpe ulighed i kræft. Områder, Lif netop også anbefaler, der skal fokus på.

Løft til mange sygdomsområder

Kroniske sygdomme, som KOL, diabetes og hjertesygdomme, samt psykiatrien og fedme var også fremhævet som områder, der trænger til et løft.

”Der kommer flere og flere borgere med kroniske sygdomme. De er ikke nødvendigvis i kontakt med de specialiserede sygehuse, men er afhængige af god adgang til behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Der er masser af områder at sætte ind på for at skabe bedre forløb og bedre sammenhæng for de mange danskere, der lider af en kronisk sygdom. Ressourcerne er skævt fordelt, og den sociale ulighed er stor. Derfor er det meget positivt, at statsministeren vil se på, hvordan borgere med fx KOL, diabetes, hjertesygdom og svær overvægt får lettere adgang til de behandlinger, der findes, men som kan være en stor omkostning for den enkelte. Det handler både om økonomi og om afstigmatisering,” siger Henrik Vestergaard.

Sundhedsvæsenets muligheder forbedres

Lif finder det glædeligt, at der kommer ekstra midler til et presset sundhedsvæsen, og fem milliarder er et substantielt løft af økonomien.

”Sundhed – og investeringer i sundhed og en sund befolkning er ikke bare et velfærdsgode. Det er investeringer, der bidrager til, at danskerne kan forblive aktive på arbejdsmarkedet og bidrage til et aktivt, indholdsrigt og værdiskabende liv,” understreger Henrik Vestergaard og slutter:

”Desværre er sundhedsvæsenet i øjeblikket udfordret på en måde, hvor penge kan løse rigtig meget, men ikke alt. Det er derfor uhyre vigtigt, hvordan de fem milliarder bliver brugt. Der er behov for et energiboost til et presset offentligt sundhedsvæsen. Men samtidig også for at være åbne for, at private aktører kan bidrage til at løfte en stor del af udfordringerne i sundhedsvæsenet, hvis vi tør tænke nyt.”