Kræftens Bekæmpelse

Lægerne vælger medicinen – ikke økonomerne

Del

Folketingets partier er enige om, at regioner skal være forsigtige med at anvende dyr medicin som en standardbehandling. Det sker i håbet om, at det kan være med til at presse udgifterne til medicin ned. Selv om det kan betyde, at patienterne på nogle områder får sværere ved at få adgang til ny medicin, slår aftalen samtidig fast, at lægerne altid kan skære igennem den økonomiske prioritering og vælge den medicin, som er nødvendig for patienten. Det glæder Kræften Bekæmpelse.

Sundhedsvæsenet behandler flere og flere patienter. Og patienterne opnår bedre og bedre resultater. Resultaterne opnås blandt andet, fordi der kommer ny medicin på markedet. Det koster naturligvis penge. Derfor har især økonomer slået til lyd for, at man skulle begrænse adgangen til ny medicin, så man kunne holde udgifter i ro.

- For Kræftens Bekæmpelse er det vigtigt, at lægen altid skal være på patientens side og råde patienten til det, der er det rigtigste for patienten – og ikke tage hensyn til de økonomiske overvejelser. Økonomisk systemtænkning må ikke forhindre syge patienter i Danmark i at få medicin, hvis den hjælper. Det er Danmark alt for rigt et samfund til, siger formanden for Kræftens Bekæmpelse Dorthe Crüger.

Derfor glæder det Dorthe Crüger, at Folketingets partier er landet på en model for prioritering af sygehusenes udgifter til lægemidler, hvor hensynet til den enkelte patient stadig vejer tungest. For selv om aftalen betyder, at ikke al medicin automatisk kan gives til patienterne ud fra en standardbehandling, så vil lægen alligevel kunne vælge den rigtige medicin, såfremt hun mener, at patienten kan have gavn af det.

- Det er meget glædeligt, at det er lægerne og ikke økonomerne, som i sidste ende skal bestemme, hvilken medicin de syge patienter kan få, siger Dorthe Crüger.

For få uger siden lagde Danske Regioner, som står for driften af sygehusene, op til, at beslutninger om at begrænse adgang til lægemidler skulle foretages af et medicinråd. Det forslag har fået hård kritik for at være en lukket proces, hvor hverken læger eller patienter blev hørt.

- Vi er i Kræftens Bekæmpelse glade for, at den slags ideer nu må siges at være lagt i graven. Ud over hensynet til patienten ønsker Folketingets partier også en maksimal åbenhed om beslutninger om, hvilke medicintyper der ikke længere skal gives automatisk, siger hun.

Selv om forslaget til prioritering af medicin fra Folketingets partier er langt mere patientvenligt end udspillet fra Danske Regioner, havde Kræftens Bekæmpelse helst set, at der i højere grad var brugt kræfter på at optimere driften og hensynet til patienterne inden for de eksisterende rammer, frem for ’bare’ at begrænse adgangen til medicin. Det er Kræftens Bekæmpelses opfattelse, at der vil være betydelige besparelser at hente, hvis man i højere grad får patienterne inddraget i behandlingen og valget af medicin.

Umiddelbart lægger forslaget, som er samlet af sundhedsminister Sophie Løhde, ikke op til en yderligere inddragelse af patienterne. Men det er Kræftens Bekæmpelse håb, at det vil blive en del af opgaverne, når forslaget skal omsættes til driften ude på sygehusene og afdelingerne.

Nøgleord

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Forskning bringer ny viden om mulige årsager til børneleukæmi7.9.2018 05:00pressemeddelelse

Leukæmi er den hyppigste kræftform hos børn, selv om den heldigvis stadig er sjælden. I dag ved man imidlertid kun lidt om årsagerne. Forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger nu på en statistisk sammenhæng mellem morens brug af hormoner op til eller under graviditeten og forekomst af sygdommen. Resultaterne er netop offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, Lancet Oncology.

Ny stor undersøgelse af højspændingsledninger og leukæmi hos børn5.9.2018 13:02pressemeddelelse

Øger magnetiske felter fra højspændingsledninger risikoen for leukæmi hos børn? Det har videnskaben længe søgt svar på. I en ny stor international undersøgelse, der samler alle hidtil gennemførte undersøgelser, finder forskerne en let øget risiko for leukæmi for børn, der bor tæt ved ledningerne – og de viser, at sammenhængen ikke kan forklares med de elektromagnetiske felter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum