Lægerne får hjælp af kunstig intelligens
14.3.2022 13:08:50 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Hvert år bliver ca. 75.000 kvinder screenet for brystkræft i Region Hovedstaden, og de første resultater med kunstig intelligens, der hjælper lægerne med at vurdere røntgenbillederne, ser lovende ud.
”AI Mammo-projektet er en algoritme, som bygger på mønstergenkendelse og erstatter den ene af de ellers to speciallæger, som vurderer de røntgenbilleder, der bliver taget i forbindelse med screening for brystkræft. Værktøjet har været i brug siden november 2021. ’’Allerede indenfor de første to måneder har det aflastet lægerne, som kigger på røntgenbillederne, med ca. 30% af deres opgave,” siger vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild, der også er formand i en national arbejdsgruppe, der arbejder med at udbrede brugen af kunstig intelligens i screeningsprogrammerne for brystkræft nationalt.
Allerede i løbet af de tre første måneder har algoritmen været brugt i undersøgelsen af 15.500 kvinder. Og Bodil Ørkild oplever, at aflastningen bliver godt modtaget af lægerne.
Hurtigere svar
Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede i juni 2021 at afsætte 5,8 mio. kr. til udredning af brystkræft via kunstig intelligens over to år til at anskaffe og implementere en løsning.
Det er Brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden med ledende overlæge og screeningschef Ilse Vejborg i spidsen, der i samarbejde med Københavns Universitet (Institut for Computerscience og Institut for Folkesundhedsvidenskab), der gennemfører et studie med det formål at validere en løsning med kunstig intelligens på regionens egne data.
Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (C) forventer, at det kan være med til at nedbringe ventetiderne i screeningsprogrammet.
”Det er meget positivt, at vi med brug af ny teknologi kan være med til at afhjælpe den store mangel, der er på personale. Vi mangler desværre mammaradiologer, så at de får de hjælp fra den kunstige intelligens, gør at vi er i stand til at give kvinderne hurtigere svar på deres billeder end ellers. Dermed kan kvinder, som skal udredes for, om de har kræft, komme hurtigere videre i behandlingssystemet,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Kræftens Bekæmpelse: Store perspektiver
Kræftens Bekæmpelse følger spændt projektet i Region Hovedstaden.
”Jeg er blevet præsenteret for resultaterne af at anvende kunstig intelligens i klinikken og er imponeret over de nye muligheder, som er med til at understøtte og aflaste røntgenlægerne. Der er store perspektiver i at bruge kunstig intelligens som et supplement. Det ønsker Kræftens Bekæmpelse at se mere af i fremtiden, og jeg håber, vi kan tage ved lære inden for andre områder. Kunstig intelligens kan måske i fremtiden være med til at løse screeningsproblemet, og det er god nyhed – for hver eneste kvinde, der venter på screening,” siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Fakta - Mønstergenkendelse
- Brystkræftområdet har i flere år haft mangel på medarbejdere, herunder særligt de speciallæger, som gennemser og vurderer de røntgenbilleder, der tages i brystkræftscreeningsprogrammet og som foretager supplerende undersøgelser ved mistanke om brystkræft.
- Alle screeningsbilleder bliver vurderet af to læger. Den ene læge kan nu erstattes af kunstig intelligens for den gruppe af kvinder, der har lav sandsynlighed for kræft. Kunstig intelligens står således ikke alene.
- Når datagrundlaget er tilstrækkeligt udbygget, kan det vurderes, om mønstergenkendelse måske kan anvendes på endnu flere screeningsbilleder - foreløbigt ser det lovende ud.
Yderligere info
- Vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Bodil Ørkild via Herlev Hospitals pressevagt på 38 67 30 40
- Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588
- Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker via Kræftens Bekæmpelses pressevagt på 35 25 74 00
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
