Læger uden Grænser: Syrien får mindre nødhjælp nu end før jordskælv
Jordskælvene, som har ramt det sydlige Tyrkiet og det nordvestlige Syrien, har gjort hundredtusindvis af syrere hjemløse – oven i de over to millioner, som i forvejen er internt fordrevne efter 12 års krig i landet.
Men desværre kommer der langt fra nok hjælp ind i landet til at dække de enorme behov, som befolkningen har. Og den humanitære katastrofe er kun blevet forværret. Faktisk kom der mere nødhjælp ind i landet inden jordskælvene den 6. februar, end der gør nu. Ifølge FN krydsede bare 10 lastbiler med nødhjælp grænsen fra Tyrkiet til Syrien over de første fem dage efter skælvene.
I weekenden fik Læger uden Grænser en konvoj med 14 lastbiler med telte og isolering til teltene for at sikre mod kulden ind over grænsen. I forvejen arbejdede organisationen i området og har derfor kunnet bruge af sine nødlagre de første dage til de akutte behov, der opstod.
”Vi tømte vores nødlagre på tre dage og donerede næsten 12 ton kirurgisk udstyr, forbindinger og medicin til hospitaler. Vores teams støttede også sundhedsfaciliteter i området,” siger Hakim Khaldi, leder af Læger uden Grænser i Syrien.
”Men vi så ikke noget hjælp udefra,” fortsætter han og påpeger, at det, der kommer, er ”i ubetydelige mængder”.
Til og med den 17. februar var der kommet i alt 178 lastbiler med nødhjælp fra seks FN-organisationer gennem to grænseovergange til det nordvestlige Syrien. Til sammenligning kom der gennemsnitligt 227 lastbiler ind på 11 dage i 2022.
Samtidig er dele af de forsyninger, der er kommet med de 178 lastbiler, allerede planlagte leveringer og dermed ikke specifikt rettet mod jordskælvsofrene.
Læger uden Grænsers konvoj krydsede i samarbejde med en lokal partner en anden grænseovergang end de to, som FN har benyttet. Men selv om det er muligt, og selv om der nu kommer mere nødhjælp ind, må og skal der skrues op for leveringen, lyder det fra Læger uden Grænser. For alt for mange får ikke den hjælp, de har behov for. I første omgang gælder det husly og tilstrækkeligt rent vand og sanitet, ligesom der også er brug for medicinske forsyninger, så patienter kan fortsætte deres behandling.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Billeder
Information om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Sudans befolkning betaler prisen, når hospitalerne angribes25.5.2023 07:28:48 CEST | Pressemeddelelse
Bevæbnede gruppers indtrængen på hospitaler i Sudan gør det endnu sværere for befolkningen at få lægehjælp. Det oplever Læger uden Grænser, som ikke står alene med udfordringerne. Siden konfliktens begyndelse har mindst 38 sundhedsfaciliteter været mål for plyndringer og angreb.
Læger uden Grænser skruer op for hjælpen i Sudan27.4.2023 15:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Behovet for medicinsk nødhjælp i Sudan har nået et kritisk niveau. Den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser undersøger, hvor og hvordan man opskalerer katastrofeindsatsen i landet.
Læger uden Grænser i Sudan: Civile dør, fordi de ikke kan få hjælp18.4.2023 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sårede civile er fanget i krydsilden i Sudan, og kampene forhindrer Læger uden Grænser i at give dem behandling. 25 af organisationens patienter er derfor døde af deres skader i Norddarfur.
Læger uden Grænser: EU skal skærpe kontrollen af vold mod mennesker på flugt ved Europas grænser15.4.2023 06:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tydelige fysiske skader og beretninger om vold mod mennesker på flugt går igen ved Europas grænser. Læger uden Grænser advarer EU mod at vende det blinde øje til og opfordrer til at øge kontrollen med, hvordan denne gruppe behandles.
Ødelagte hospitaler og russisk besættelse koster dyrt for ukraineres sundhed27.3.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusinder af mennesker i Ukraine kan ikke få den lægehjælp eller medicin, de har brug for, fordi kampe og angreb har smadret sundhedsfaciliteter i deres område. Det bevidner Læger uden Grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum