Fire måneder efter at militærstyret overtog magten i Myanmar, er det offentlige sundhedssystem under hårdt pres. Med mange lukkede eller militærstyrede klinikker kæmper patienter for at få den lægehjælp, de er behov for. Sundhedspersonale strejker, så de få steder, der er åbne, tilbyder kun begrænset hjælp.

Typisk må patienter lige nu vælge mellem at søge dyr behandling på private klinikker, som de måske ikke har råd til, eller blive behandlet på et af de hospitaler, som militæret kontrollerer, og hvor deres sikkerhed kan være i fare. Det gælder særligt for dem, der har været involveret i protester.

NGO’er driver klinikker i forskellige områder, men de kan slet ikke følge med behovene. Samtidig har militærstyret også begrænset deres aktiviteter. En klinik, som Læger uden Grænser støtter, er blevet pålagt af sikkerhedsstyrker ikke at behandle oprørere. Under et besøg på klinikken beordrede sikkerhedsstyrkerne alle akutsenge tømt og insisterede på, at de sårede og tilskadekomne skulle overføres til militær-kontrollerede hospitaler.

Politiet har også anholdt to af de frivillige fra klinikken for at være involveret i protester og krævede, at de udleverede navne og adresser på andre, der arbejdede der. Klinikken har været midlertidig lukket, men er nu åben igen med minimalt personale.

Udfordringerne betyder, at patienter i øjeblikket er tvunget til at rejse langt for at få behandling. Ved checkpoints undersøger sikkerhedsstyrkerne alle, der bevæger sig rundt, de gennemsøger deres ejendele, de skræmmer dem og bidrager til at sprede frygt. For patienter med lidelser, der kræver regelmæssig og langvarig pleje, som fx hiv, tuberkulose og hepatitis C, kan usikkerheden og forsinkelsen i adgangen til medicin være livstruende.

“Patienterne er nu bekymrede for, om de kan få adgang til en klinik, hvor de kan få deres medicin. Hvis sikkerhedsstyrker ved checkpoints ikke lader patienterne komme igennem, hvad kan vi så som medicinsk personale gør for vores patienter?” lyder det fra en læge fra Læger uden Grænser, der er i Kachin-delstaten.

Heller ikke sundhedspersonalet er i sikkerhed. Læger og sygeplejersker har, siden militæret kom til magten, været mål for voldshandlinger. Der har været 179 angreb på sundhedspersonale og -faciliteter. 13 personer er blevet slået ihjel i disse angreb ifølge WHO’s Surveillance System of Attacks on Healthcare.

Også i medierne har man kunnet følge med i, hvordan medicinske personale, der yder akut hjælp til demonstranter ved fredelige protester, bliver skudt, mens de forsøger at hjælpe de sårede.

Læger uden Grænser opfordrer til, at militærstyret og andre sikrer, at folk har sikker og uhindret adgang til lægehjælp, uanset hvad der er behov for. Samtidig må medicinsk personale kunne give livreddende hjælp uden at blive angrebet, tilbageholdt eller truet.

Fakta

Siden militæret overtog magten 1. februar, anslår UNHCR, at 60.000 mennesker i Myanmar er internt fordrevne, og 10.000 er flygtet til nabolande.

Det er primært sket, fordi konflikter i Myanmars grænseland er blusset op igen. Det gælder særligt i delstaterne Chin, Kachin og Kayin.

Konflikterne er overvejende mellem militæret og etniske væbnede grupper, men inkluderer også i stigende grad pro-demokratiske forsvarsgrupper.

Luftangreb og beskydninger tvinger folk til at forlade deres hjem og er grunden til civile tab, dog i ukendt antal.