Læger uden Grænser (MSF)

Læger uden Grænser har valgt ny bestyrelse

Del

Læger uden Grænsers generalforsamling har i weekenden valgt en ny bestyrelse. Formanden fortsætter.

Læger uden Grænser har i weekenden holdt den årlige generalforsamling. Her blev der valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Formanden vil forsat være Heidi Christensen.

Heidi Christensen er 40 år og uddannet læge fra Københavns Universitet. For Læger uden Grænser har hun blandt andet været udsendt til Indien, Pakistan, Sydsudan og Afghanistan. 

Heidi Christensens seneste udsendelse var til Lesbos i Grækenland i forbindelse med flygtningekrisen. Siden 2014 har hun været en del af bestyrelsen. Sidste år blev hun valgt som formand og fortsætter på posten.

Nye i ansigter i bestyrelsen er Kasper Pedersen og Marieke Leemreize. Kasper Pedersen er uddannet læge og har været udsendt til Den Centralafrikanske Republik (CAR) to gange og en gang til Den Demokratiske Republik Congo. Han er desuden i gang med et Master in Disaster-projekt sammen med Læger uden Grænser i CAR.

Marieke Leemreize begyndte som frivillig i Læger uden Grænser. Efter hun havde færdiggjort sit lægestudie, blev hun i 2014 udsendt som læge. Hun har været i Sydsudan og i Libyen, hvor hun tilså hun torturofre. Udover Læger uden Grænser har hun også lavet frivillig arbejde for Amnesty International og Ungdommens Røde Kors. Hun har det seneste år arbejdet for at få etableret organisationen Sund Start, der har til formål at organisere yngre læger, der kan guide flygtninge og indvandrere i det danske sundhedsvæsen.

Hele bestyrelsen er:
Heidi Christensen, læge, formand (2016-18)
Mads Geisler, læge (2016-18)
Ander Bæhring, logistiker (2017-19) (genvalgt)
Kasper Pedersen, læge (2017-19)
Marieke Leemreize, læge (2017-19)

Suppleanter:
Kristoffer Vogler, læge (2017-19)
Michael G. Nielsen, journalist (2017-18) 
Dan F. Schøler, logistiker (2017-18)

Udpeget af bestyrelsen (co-opted)
Jay Achar, epidemiolog (2017-18) 
Jørgen Andersen, revisor (2017-18)

Permanent medlem
Mauro Lucardi, logistiker 

Nøgleord

Information om Læger uden Grænser (MSF)

Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser (MSF)
Strandlodsvej 44, 2. sal
2300 København S

29702979http://msf.dk/

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international, humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum