Læger uden Grænser bekæmper hepatitis E i verdens første større vaccinationskampagne
For første gang nogensinde er der gennemført en omfattende vaccinationskampagne mod hepatitis E under et udbrud. I Sydsudan har Læger uden Grænser sammen med landets sundhedsmyndigheder vaccineret mod sygdommen for at forhindre spredning i Bentiu-lejren - landets største lejr for internt fordrevne.
Af to omgange har sundhedspersonale givet omkring 25.000 indbyggerne over 16 år i lejren et stik mod hepatitis E, og der er planlagt endnu en vaccinationsrunde senere på året.
Netop i en lejr som Bentiu-lejren er der stor risiko for et udbrud af hepatitis E, som er en virusinfektion, der rammer leveren. Den overføres gennem vand eller mad, der er forurenet af afføring. I trængte lejre med mange mennesker er der ofte ikke nok rent vand og ordentlige sanitære forhold.
Hvert år bliver 20 millioner mennesker smittet med hepatitis E, og flere end 40.000 dør af sygdommen. Gravide er særligt udsatte, og op til 25 procent af de smittede gravide kvinder dør, ligesom der også er stor risiko for tidlige fødsler og dødfødte spædbørn. Der er ingen behandling for sygdommen, og derfor er vaccinationer afgørende for at undgå spredning.
”Kampen mod hepatitis E har været lang og frustrerende. Gennem de seneste to årtier har vi rykket ud til hepatitis E-udbrud i flygtningelejre, prøvet at kontrollere sygdommen under udfordrende forhold og set, hvor ødelæggende sygdommen er for ekstremt sårbare grupper. Med denne vaccinationskampagne håber vi at ændre den måde, man håndterer hepatitis E på i fremtiden,” siger Monica Rull, der er medicinsk direktør i Læger uden Grænser.
Sidste års voldsomme oversvømmelser i Sydsudan og flygtningestrømme som følge af dem har forværret levevilkårene i blandt andet Bentiu, og langt flere får nu sygdomme som hepatitis E. På et år har Læger uden Grænser set 759 tilfælde af sygdommen på hospitalet i Bentiu.
Der findes kun én godkendt vaccine mod hepatitis E, og den er indtil nu alene blevet brugt i Kina og Pakistan - primært til rejsende. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalede allerede i 2015, at den blev brugt under udbrud, men det er altså ikke sket før nu.
“Det er en væsentlig milepæl i den globale indsats for at tackle hepatitis E. Det er første gang, at en vaccine er blevet brugt til at bekæmpe følgerne af den potentielt ødelæggende sygdom,” siger Melanie Marti fra WHO’s afdeling for vaccinationer og immunisering og fortsætter:
”Hos WHO opfordrer vi kraftigt alle lande, som oplever udbrud, til at bruge vaccinen mod hepatitis E, herunder til gravide kvinder.”
Selv om vaccinen ikke alene kan slå et udbrud ned, hvilket også kræver, at vand- og sanitetsforhold forbedres, så er det et vigtigt skridt mod fremover at kunne formindske den byrde, som hepatitis E er.
Fakta
- Læger uden Grænser har været i Bentiu-lejren, siden den opstod I 2014. I dag bor der omkring 112.000 mennesker. Mange er flygtet fra vold og oversvømmelse.
- Læger uden Grænser har oplevet udbrud af hepatitis E siden 2015, som er et resultat af forfærdelige levevilkår, blandt andet manglende rent vand og sanitet.
- Der findes kun én godkendt vaccine mod hepatitis E, som er udviklet i Kina. Den er godkendt til personer, som er over 15 år.
- Vaccinen er kun blevet brugt i Kina og Pakistan på rejseklinikker, men aldrig før i et udbrud, hvor der er mange tilfælde af sygdommen.
- En beskrivelse af vaccinationskampagnen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Billeder
Information om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Efter et år med krig står Sudan i en kolossal menneskeskabt katastrofe15.4.2024 11:48:06 CEST | Pressemeddelelse
Den nuværende humanitære hjælp til millioner af mennesker i krigsramte Sudan er fuldkommen utilstrækkelig. Læger uden Grænser opfordrer derfor FN og andre internationale humanitære organisationer til omgående at opskalere indsatsen.
Læger uden Grænser: EU-støttede overgreb og chikane på Middelhavet må stoppe23.3.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Læger uden Grænsers redningsskib tilbageholdes i 20 dage for at bryde instrukser fra den libyske kystvagt og bringe nødstedtes liv i fare under en redningsaktion på Middelhavet. Organisationen afviser og peger på, at det er en manøvre for at holde dem fra at redde liv.
Læger uden Grænser: "Gaza er ved at løbe tør for hospitaler, og flere steder er vi tvunget til at efterlade patienter"18.1.2024 08:50:55 CET | Pressemeddelelse
Evakueringsordrer og bombardementer på og omkring Gazas hospitaler efterlader få steder, hvor de civile kan søge lægehjælp. Flere og flere steder tvinges Læger uden Grænser til at forlade hospitaler og patienter.
Her er de mest oversete kriser i 202321.12.2023 14:49:52 CET | Pressemeddelelse
To dødelige sygdomme topper listen over de sundhedskriser, som danskerne har hørt mindst om i 2023. Derudover falder en længerevarende og en nyere flygtningekrise ind under årets mest glemte sundhedsproblemer, som Læger uden Grænser arbejder for at afhjælpe. Det viser en undersøgelse, som den medicinske nødhjælpsorganisation har fået lavet.
Læger uden Grænser fordømmer angreb på hospital i Gaza18.10.2023 10:03:11 CEST | Pressemeddelelse
Efter et bombeangreb ramte Ahli Arab Hospital i Gaza by i går aftes, opfordrer Læger uden Grænser til, at volden mod civile og hospitaler i Gazastriben stopper – og at den humanitære adgang til Gaza sikres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum