Læger uden Grænser arbejder fortsat i Afghanistan
19.1.2023 15:22:40 CET | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Hver måned fødes 1.800 børn på Læger uden Grænsers fødselshospital i Khost i Afghanistan. Over 90 procent af de ansatte er kvinder. De er helt essentielle for at sikre trygge fødsler for mødre og børn.
Mange steder i Afghanistan må kvinder kun blive behandlet af kvinder. Det betyder, at fødselshospitalet ikke ville kunne fungere, hvis kvindeligt personale blev forbudt.
Til trods for Talibans seneste forbud, som forhindrer kvinder i at arbejde i bestemte NGO’er, så er Læger uden Grænsers aktiviteter og arbejde ikke blevet berørt. Derfor kan organisationen fortsætte med arbejdet for kvinders, mænds og børns sundhed landet over.
Et forbud, der også omfatter kvindelige medarbejdere, som er en del af medicinske aktiviteter, vil dog få enorme konsekvenser. Ikke kun for kvinder i landet, men for hele befolkningen.
”På hospitalet er mange af patienter kvinder. Når de bliver syge eller skal føde et barn, skal de have et sted at tage hen. Hvis Taliban forhindrer kvindeligt personale i at arbejde, vil ingen være i stand til at tage sig af dem,” siger Farzaneh, en afghansk kvindelig medarbejder fra Læger uden Grænser, og fortsætter:
"En kvindes helbred påvirker hele hendes families sundhed: Hvis der ikke er adgang til hjælp før, under og efter fødsler, vil børns liv også blive sat i fare. Dette forbud vil ikke kun berøre kvinder. Det vil påvirke hele landet,” siger hun.
Fakta om Læger uden Grænser i Afghanistan
- Læger uden Grænser er til stede i provinserne Helmand, Kunduz, Herat, Khost, Kabul, Kandahar og Bamiyan.
- I alt har organisationen 1.700 ansatte som medicinsk personale, hvoraf 894 er kvinder.
- I 2022 hjalp Læger uden Grænser blandt andet til ved 35.000 fødsler, stod for 250.000 ambulante konsultationer, 42.000 indlæggelser, 11.000 kirurgiske indgreb, 71.000 skadestuekonsultationer og indlagde 7.000 børn til behandling for underernæring.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Information om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Antallet af dræbte ved angreb mod lægehjælp fordoblet på bare et år4.5.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 2.000 mennesker blev dræbt i 2025 under angreb mod lægehjælp. Det er dobbelt så mange som året før. Læger uden Grænser opfordrer Danmark til gå forrest for at få straffet dem, der står bag angrebene.
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
Læger uden Grænser vender tilbage til Middelhavet for at redde liv13.11.2025 07:24:00 CET | Pressemeddelelse
Med en mindre, hurtigere redningsbåd end tidligere er den medicinske nødhjælpsorganisation bedre rustet til at redde liv på en af verdens dødeligste migrationsruter.
Læger uden Grænser til statsministeren: ”Danmark må sørge for håndgribelig handling i Gaza”5.9.2025 15:21:49 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en unik mulighed for at sætte retningen for EU-landene under det danske EU-formandskab. Det skal udnyttes, understregede Læger uden Grænsrs internationale generalsekretær over for statsministeren ved møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
