Læger uden Grænser: Afgørende at aftaler om coronavacciner er gennemsigtige
11.11.2020 16:00:00 CET | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Effektive vacciner er et vigtigt skridt mod at få bugt med COVID-19-pandemien. Derfor mener Læger uden Grænser, at det er en god nyhed, at Pfizer og samarbejdspartneren BioNTech har meldt ud, at deres potentielle vaccine har vist sig mere end 90 procent effektiv på baggrund af forsøgsresultater.
Udviklingen og fremstillingen af coronavacciner hos Pfizer og de andre medicinalproducenter, der kæmper om at få en vaccine på markedet, er gjort mulig af offentlige milliarder. Men producenterne er ikke meget for at lægge data om udgifter til udviklingen og om de aftaler, der er indgået om salg af vaccinerne, frem i offentligheden.
Men gennemsigtighed er afgørende, mener Læger uden Grænser.
Skatteborgere har krav på at se, hvad deres penge reelt er gået til. Og vi skal kunne sikre, at medicinalfirmaerne ikke skruer priserne på vacciner i vejret for at sikre profit og på den måde afskærer mennesker i fattigere dele af verden fra at få vaccinen, når den er klar. For kun hvis der bliver adgang til vaccinen for alle, kan vi få stoppet epidemien.
“Så længe vi ikke ved, hvad de her aftaler indeholder, er det medicinalvirksomhederne, der har magten til at bestemme, hvem der har adgang til vaccinen, hvornår og til hvilken pris. Vi er nødt til at kende til detaljerne for at kunne kræve, at vaccinerne sælges til overkommelige priser for alle,” siger medicinsk talsperson i Læger uden Grænser, Hanne Klink Epstein.
Derfor opfordrer Læger uden Grænser til, at regeringer presser på for, at producenterne lægger data frem.
”Hvis ikke regeringer nu og her kræver mere gennemsigtighed fra virksomhederne, så er adgangen til COVID-19-vacciner for alle, der har behov for den, i fare. Offentligheden har ret til at vide, hvad indholdet af aftalerne er. Midt i en pandemi er der simpelthen ikke plads til at holde sådan noget hemmeligt. Der er for meget på spil,” siger Hanne Klink Epstein.
Pfizer og BioNTech har bl.a. modtaget 2,5 milliarder dollars fra offentlige kasser, mens virksomheden AstraZeneca i samarbejde med Oxford University har fået over 1,7 milliarder dollars. For nyligt blev AstraZenecas aftale med det offentlige brasilianske forskningsorgan, Fundacão Oswaldo Cruz, offentliggjort, og deri var der nogle - ifølge Læger uden Grænser - bekymrende detaljer. AstraZeneca erklærer i aftalen, at pandemien er ovre i juli 2021, og derefter vil virksomheden kunne kræve høje priser af regeringen og andre, der ønsker at købe vacciner. Vacciner, som er betalt af skatteborgernes penge. Og vacciner, som der er enormt behov for til alle. Ikke kun til dem, der kan betale.
”Vi kan håbe på, at vi får enden på pandemien at se, når vaccinerne er kommet. Men det kræver tilgængelighed til vaccinen. Og den tilgængelighed har vi kun, hvis priserne holdes nede. Det bør ikke være virksomhederne, der afgør det,” siger Hanne Klink Epstein.
Nøgleord
Kontakter
Signe Dalgas DamgaardPresseansvarlig
Tlf:41777446sda@copenhagen.msf.orgInformation om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
Læger uden Grænser vender tilbage til Middelhavet for at redde liv13.11.2025 07:24:00 CET | Pressemeddelelse
Med en mindre, hurtigere redningsbåd end tidligere er den medicinske nødhjælpsorganisation bedre rustet til at redde liv på en af verdens dødeligste migrationsruter.
Læger uden Grænser til statsministeren: ”Danmark må sørge for håndgribelig handling i Gaza”5.9.2025 15:21:49 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en unik mulighed for at sætte retningen for EU-landene under det danske EU-formandskab. Det skal udnyttes, understregede Læger uden Grænsrs internationale generalsekretær over for statsministeren ved møde.
Læge i Gaza: ”Jeg har aldrig set noget lignende – situationen er mere end kritisk”17.7.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Underernæring har nået sit højeste i Gaza. Nødhjælp er stadig voldsomt begrænset og decideret livsfarlig at modtage. Og EU gør slet ikke nok for at stoppe den brutalitet, der dag for dag bliver værre, lyder det fra Læger uden Grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
