Fredensborg Kommune

Lægepraksisser og kommunen delte viden på stort fællesmøde

Del
Op mod 80 repræsentanter fra kommunens lægepraksisser og Fredensborg Kommunes forskellige centre mødtes tirsdag aften for at dele viden og ønsker til fremtidig samarbejde. Det var første gang – men bestemt ikke sidste.
Der blev flittigt diskuteret og vist frem på mødet mellem lægepraksisserne og kommunens fagfolk. Her er det socialpsykiatriens stand, der er i fokus. I alt var der 16 stande fra lægepraksis, sundhedsplejen, Center for Ældre og Omsorg, Jobcenter mm.

Deltagerne var sygeplejersker, læger og lægesekretærer fra lægepraksisser i kommunen samt socialrådgivere, sygeplejersker, demenskoordinatorer m.fl. fra Fredensborg Kommune. På i alt 16 stande delte de ca. 80 deltagere deres viden, tilbud og metoder – og ønsker til både nuværende og nyt samarbejde.

”Det er første gang, at vi bringer fagfolk sammen på denne måde – og det var en stor succes”, fortæller formand for Social- og Seniorudvalget, Hans Nissen, og fortsætter:
”Der er utroligt mange snitflader mellem de praktiserende læger og kommunen, og vi oplever et stort behov for, at alle parter får mere viden, så vi kan hjælpe hinanden endnu bedre. Jeg håber derfor, at vi kan gentage den slags møder, som er effektive og bringer mange forskellige fagfolk sammen”.

Formanden for de praktiserende læger i Fredensborg Kommune, Henrik Rømer, er også meget tilfreds med arrangementet:
”Set fra de praktiserende læger og deres personales side, så er det rigtig godt at få større viden om kommunens tilbud. Derudover fik vi også sat ansigt på de daglige samarbejdspartnere og drøftet fælles muligheder til gavn for kommunens borgere”.

De 16 stande fremgår af den vedhæftede oversigt.  

Kontakter

Udvalgsformand Hans Nissen (A), tlf. 50 83 63 45

Billeder

Der blev flittigt diskuteret og vist frem på mødet mellem lægepraksisserne og kommunens fagfolk. Her er det socialpsykiatriens stand, der er i fokus. I alt var der 16 stande fra lægepraksis, sundhedsplejen, Center for Ældre og Omsorg, Jobcenter mm.
Der blev flittigt diskuteret og vist frem på mødet mellem lægepraksisserne og kommunens fagfolk. Her er det socialpsykiatriens stand, der er i fokus. I alt var der 16 stande fra lægepraksis, sundhedsplejen, Center for Ældre og Omsorg, Jobcenter mm.
Download

Vedhæftede filer

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye