Lægens kræftmistanke afgør tempoet i udredningen i almen praksis

Ubehag, vægttab, synkebesvær, træthed. I langt de fleste tilfælde er disse symptomer tegn på almindelig harmløs sygdom, der går over igen. Men det kan også være tegn på kræft.

Nyt forskningsstudie optaget og publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift BMC Family Practice og udarbejdet af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Kræftens Bekæmpelse - ser tilbage på 3.333 kræftpatienters allerførste konsultation, hvor de fortalte lægen om deres symptomer.

Her har man i alle 3.333 kræftforløb spurgt hhv. praktiserende læge og patient, hvordan man dengang vurderede de symptomer, man kom med ved første konsultation. Var patienten bekymret for kræft? Havde lægen mistanke om kræft? Og herefter har man så set på, hvilken betydning det havde for, hvor hurtigt patienten blev sendt videre til specialiseret udredning.

Primært lægens kræftmistanke, der har vægt
I 60 pct. af konsultationerne i almen praksis var der overensstemmelse mellem patientens bekymring og lægens mistanke, men i de resterende forløb var der ikke overensstemmelse.

Ser man nærmere ind i disse data, viser det sig, at det primært var lægens kræftmistanke, der var udslagsgivende for, hvor hurtigt patienterne med kræft kom i specialiseret udredning, siger Line Flytkjær Virgilsen, hovedforfatter på studiet, post.doc. Forskningsenheden for Almen Praksis.

- Det er i høj grad lægens kræftmistanke, der afgør tempoet i kræftudredningen. I de 14 pct. af forløbene, hvor kun patienten er bekymret, er der markant øget sandsynlighed for at blive sendt senere til udredning, når man sammenligner med andre forløb, hvor både patient og læge var OBS på kræft, siger Line Flytkjær Virgilsen.

Selvom forskningsresultaterne ikke kan vise, hvor mange af de 3.333 kræftpatienter, der italesatte deres bekymring over for lægen ved første konsultation, ændrer det ikke ved studiets hovedbudskab, siger Pernille Slebsager.

- Studiet understreger, at der kan ligge en afgørende viden hos patienterne selv, som er vigtig at få frem tidligt i et forløb. Det kan gøres ved, at patienterne er opmærksomme på at få udtrykt deres eventuelle bekymringer, og at praktiserende læger sætter tid af til at spørge systematisk ind til patienternes mulige bekymringer, siger Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

Praktiserende læger har nøglerolle

Studiet påviser altså, at lægens mistanke i høj grad afgør tempoet i udredningen, og dykker man ned i data for de nogle af de andre forløb, står det værst til med ventetiden på udredning, hvis hverken patient eller læge var bekymret eller havde mistanke, fortæller Line Flytkjær Virgilsen.

- Hvis hverken patient eller læge er OBS på kræft, er ventetiden for tre ud af fire patienter op til 60 dage, før man henvises til udredning. Og hurtigst gik det, hvis både patient og læge havde tænkt kræft – her ventede tre ud af fire patienter højest to dage på at blive sendt videre, siger Line Flytkjær Virgilsen.

Praktiserende læger har en nøglerolle, når patienterne opsøger dem med symptomer, der kan være tegn på kræft. Hvert år tager tusindvis af danskere til lægen med symptomer, og 75 pct. af alle kræftforløb starter i almen praksis.

- Langt de fleste danskere, der opsøger lægen har ikke kræft, men vigtigt, at man opsøger lægen, hvis man oplever, at kroppen forandrer sig eller andre tegn, der kan være sygdom. Og hvis man har en bekymring for kræft, så tal med lægen om det, siger afdelingschef Pernille Slebsager.

Pressekontakt: Didder Oppermann, 21151331 - eller mail: biropp@cancer.dk

--------

Overensstemmelse mellem patient og læge fordeler sig sådan:

Overensstemmelse ved første konsultation:

• I 39,5 pct. af tilfældene har læge mistanke og patient er bekymret
• I 18,2 pct. af tilfældene har hverken læge mistanke eller patient er bekymret.

Uoverensstemmelse ved første konsultation:

• I 28,2 pct. af tilfældene har kun lægen mistanke
• I 13,6 pct. af tilfældene er kun patienten bekymret

Projektet er finansieret af Praksisforskningsfonden ved Region Midtjylland og Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus. Kræftens Bekæmpelse har finansieret indsamlingen af Barometerdata.

Studiet er publiceret i BMC Family Practice med titlen ”Alignment between the patient’s cancer worry and the GP’s cancer suspicion and the association with the interval between first symptom presentation and referral: a cross-sectional study in Denmark”.

Download studiet her: https://bmcfampract.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12875-021-01480-2

----------

Metode

I alt indeholder studiet data om 3.333 patienter, som startede deres diagnostiske forløb med at præsentere symptomer i almen praksis.

Studiet analyserer overensstemmelse mellem patienters bekymring om kræft og lægens kræftmistanke og sammenhængen med tid til henvisning fra almen praksis. Studiedesignet er et tværsnitstudie, hvor det ikke er muligt at konkludere på den kausale sammenhæng.  

Ny-diagnosticerede kræftpatienter fra 2010 og 2016 har besvaret Barometerundersøgelsen  https://www.cancer.dk/fagfolk/patientinvolvering/barometerundersoegelser/ som undersøger kræftpatienters kræftforløb. Sideløbende har Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus spurgt patienternes praktiserende læger om patienternes forløb i almen praksis. Herigennem har det været muligt at koble svar fra både den praktiserende læge med svar angivet af patienten.

Patienterne blev spurgt om de havde været bekymret for kræft, da de henvendte sig hos lægen første gang, og den praktiserende læge blev spurgt om der var mistanke om kræft eller alvorlig sygdom ved første konsultation.