Lægemiddeleksporten holder takten

Del
Lægemiddeleksporten i 2021 lever op til det exceptionelle niveau i 2020, og dermed fortsætter den yderst positive trend, som dansk lægemiddeleksport nu har fulgt i en ganske lang årrække. Det viser en ny analyse fra Lægemiddelindustriforeningen, efter Danmarks Statistik har udgivet årets eksporttal.

"Med en lægemiddeleksport på 136 mia. kr. er lægemidler fortsat den vare, Danmark eksporterer mest af. Danmark er medlem af den lille klub af lande i verden, som kan bryste sig af at være innovative life science-lande, og dagens tal understreger det endnu en gang,” siger viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard.

Eksporten af lægemidler for 2021 ligger 0,7 mia. kr. under topåret 2020. Det skyldes dog på ingen måde ikke, at eksporten er lav i år, men at 2020 har været exceptionel på grund af den verdensomspændende pandemi.

Pandemien med dens mangefacetterede betød generelt mange afvigelser fra normalen i hele verden, også når det gælder anvendelsen af sundhedsvæsenet og lageropbygningen af medicin. Så selvom eksporten i 2021 kun lige bider rekordåret 2020 i haserne, er der dog ikke en bekymring at spore hos Lægemiddelindustriforeningen. Life science er et område med en lys fremtid, og eksporten i 2021 er tilbage på den positive trend, som vi kender, understreger Henrik Vestergaard.

”Vi har lige oplevet et par særlige år, hvor eksporten og kalenderåret blev lidt forskudte, men når vi kigger på den lange bane og ser vi på tendensen de seneste mange år, ligger 2021 faktisk over niveau for, hvad man kunne forvente,” siger han.

I 2021 tegnede eksporten af lægemidler sig for 17,3 procent af den samlede danske vareeksport, mens den i 2007 tegnede sig for 7,2 procent. Dermed har lægemiddeleksporten på de 15 år mere end fordoblet sin betydning for den danske eksport.

Kontakter

Billeder

Information om Lif Lægemiddelindustriforeningen

Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lersø Parkalle 101
2100 København Ø

39 27 60 60https://lif.dk/

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye