Frederikshavn Kommune

Lægemangel: Læger i Frederikshavn deler en kollega

Del
Det er svært at tiltrække yngre læger til Frederikshavn Kommune. Derfor er en gruppe læger blevet enige om at ansætte en vikar i fællesskab. Frederikshavn Kommune støtter initiativet med et Åbent Hus for læger den 20 maj. En tilflytterservice står klar med hjælp til at skaffe job til en eventuel ægtefælle

Det betyder noget for borgerne, og det betyder noget for landsbyerne, at der også bor en praktiserende læge i nærområdet. Derfor er Frederikshavn Kommune og gruppen af Læger på Toppen gået i gang med at en hvervekampagne, der skal sætte lys på mulighederne for at få job, karriere og det gode liv til at spille sammen under de bedst mulige vilkår. Et af de konkrete tiltag er, at lægerne i fællesskab vil ansætte en kollega, som får arbejdssted i flere forskellige praksis

”Når vi er flere arbejdsgivere, har vi mere at tilbyde. Stillingen som vikar giver mulighed for at afprøve flere forskellige praksistyper. Håbet er, at vedkommende vikar vil lade sig inspirere og på sigt også kunne se sig selv bo og arbejde i en af de ledige praksis i Frederikshavn Kommune,” siger Lars Skovfoged, Lægerne Tordenskjoldsgade Frederikshavn, der er en af initiativtagerne til kampagnen.

Åbent hus for læger

For Frederikshavn Kommune er initiativet også samfundsbevarende. De praktiserende læger bidrager til at gøre både de mindre og de større byer i Frederikshavn Kommune attraktive for bosætning, et forhold der er af afgørende betydning for den demografiske udvikling i kommunen. Lægemanglen i Nordjylland som helhed er en af årsagerne til, at der er blevet færre til at søge de ledige stillinger. Dertil kommer at Frederikshavn Kommune har flere praktiserende læger, som ønsker at gå på pension.

”Vi er meget bevidste om, at vi skal gøre os synlige over for målgruppen. De praktiserende læger spiller en helt central rolle i at sikre det nære sundhedsvæsen. Vi tænker nye tanker om, hvordan man er læge på toppen af Danmark. Derfor vil vi holde en åbent hus-dag for læger. På dagen viser vi ikke bare lægepraksis frem, vi giver også en rundtur i kommunen og svar på praktiske spørgsmål om bosætning, børnepasning og partnerjob. Vi vil gerne bruge arrangementet til at fortælle, at vi er der for tilflyttere. Både som samfund og som kommune, og vi står parat med den hjælp, der skal til for at en vellykket bosætning kan finde sted,” siger Anders Broholm, formand, Sundhedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Åbent Hus er lørdag den 20.maj 2017 for alle interesserede læger. Der er mulighed for at tilmelde sig eller få svar på spørgsmål på 2948 6191, udviklingskonsulent Bente Jochumsen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Bente Jochumsen, Frederikshavn Kommune, +45 2948 6191

Nøgleord

Billeder

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye