Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om en aftale for psykiatrien. Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, kvitterer for, at så mange partier er med, men undrer sig over manglen på ambitioner i aftalen.

”Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien. Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den 10-årsplan, som er efterspurgt og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft,” lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

For mens der er fundet penge til at finansiere de første to år, er der allerede fra 2025 usikkerhed om det økonomiske grundlag for psykiatrien – og dermed også om den udbygning af kapaciteten og sammenhængen, som der er brug for, hvis alle patienter skal kunne få en hurtig og god behandling.

Lægeforeningens formand bider mærke i, at flere partier har yderligere ambitioner, hvilket også kan blive vigtigt for at indfri de behov, psykiatrien har.

”Indsatsen for at forbedre psykiatrien er langt fra slut. Vi kommer fortsat til at bruge enhver given lejlighed til at presse på for at få de forbedringer af psykiatrien, som det faglige oplæg beskriver, og vi ved, at det er noget, som har betydning for danskerne,” siger Camilla Rathcke.

Usikker økonomi

”Det økonomiske grundlag er for tyndt, og i bedste fald er det en plan, der rækker til to år. Det undrer, når vi ved, hvor mange penge en utilstrækkelig psykiatri faktisk koster samfundet, og hvor der således også vil kunne sikres finansiering fra. Der ligger et kæmpe ansvar på skuldrene af regeringen og Folketinget for at sikre de nødvendige midler til at indfri initiativerne i det faglige oplæg, så de høje politiske ambitioner kan blive indfriet. Det er positivt, at ordførerne tilkendegiver, de har samme ønsker, men den indbyggede usikkerhed i aftalen, kunne ærligt talt være undgået,” siger hun.

Lægeforeningen har peget på et investeringsbehov på 450 millioner kroner i 2023, med en tilsvarende stigning i de efterfølgende år, så man efter ti år kan komme op på et samlet løft af psykiatrien på fire til fem milliarder kroner om året. I den nye politiske aftale er der kun sat penge af til de første to år.

Camilla Rathcke peger på vigtigheden af at sikre mennesker med psykiske sygdomme samme krav på behandling og pleje som alle andre patienter.

”Nu har vi ventet i mere end tre år på en langsigtet plan for psykiatrien, der var en del af regeringens fælles forståelse med støttepartierne efter sidste valg. Det tændte et håb om markante forbedringer hos patienter, pårørende og fagfolk. Jeg vil gerne sige direkte til hele Folketinget: Det håb må I ikke slukke. Vi skal være lige så stålsatte med at løfte psykiatrien som kræftområdet,” siger Lægeforeningens formand.

Stor fejl ikke at sikre ekstra speciallæger til psykiatrien

Det bliver stort set umuligt at komme i mål med at løfte kapaciteten i psykiatrien, hvis politikerne ikke snart går i gang med at sikre, der kan uddannes flere speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien skriger på flere speciallæger som en del af den store mangel på kapacitet. Men psykiatriaftalen rummer ikke flere uddannelsesforløb, end det, som i forvejen er planlagt fra Sundhedsstyrelsen, og det giver ingen mening, påpeger Lægeforeningens formand.

”Det er helt barokt. Man er nødt til at uddanne markant flere speciallæger til alle dele af psykiatrien. Ellers bliver der ved med at være alt for få psykiatere til at behandle mennesker med psykiske lidelser. Og så fortsætter psykiatriens problemer,” understreger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen har peget på, at der lige nu vil skulle oprettes 150 ekstra uddannelsesforløb til speciallæge i psykiatri for at løfte behandlingskapaciteten i psykiatrien. Det skal sammenlignes med det fastlagte antal i Sundhedsstyrelsens plan for uddannelse af speciallæger.