Lad teknikken træde ind i coronakampen
1.12.2020 18:46:13 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Coronapandemien præger stadig Danmark og resten af verden og bliver ved med at sætte sit præg på vores hverdag. Senest har regeringen indført skærpede restriktioner i 17 hovedstadskommuner – ikke mindst for julehandlen – der blandt andet betyder, at man begrænser antallet af personer, som må opholde sig i butikkerne.
Det stiller nye krav til butikkerne og alle andre, der berøres af restriktionerne. Men ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne kan man relativt enkelt med teknikkens hjælp sikre, at udfordringerne ikke bliver en uoverstigelig byrde for de enkelte butikker.
”Der findes allerede nu en lang række forskellige tekniske løsninger, som hurtigt og enkelt kan sørge for, at butikkerne overholder coronarestriktionerne og skaber tryghed for julegaveshopperne,” forklarer Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Det er eksempelvis muligt at benytte antalsregulering via automatisk personoptælling, så man hele tiden kan holde øje med, om der befinder sig for mange mennesker i det samme lokale på et givent tidspunkt. Så kan kunderne komme tilbage senere, hvis der er for mange, og butikkerne kan fortælle online, hvornår der er god plads,” siger han.
Han udpeger eksempelvis storcentre, restauranter og caféer som steder, der ville have særlig gavn af den tekniske virusbekæmpelse i form af for eksempel automatisk personoptælling, håndfri betjening af vandhaner og afbrydere, berøringsfri åbning af døre, kamerabaseret feberscanning, toiletter, som automatiske skyller ud og automatisk tænd/sluk af lys.
”Det er som sagt løsninger, der allerede findes på markedet, som let kan installeres og som kan gøre en kæmpe forskel i vores forsøg på at begrænse smittespredningen – både den aktuelle og ved eventuelle kommende virusudbrud. Som det er i dag, bliver denne type løsninger alt for sjældent tænkt ind som en naturlig del af bygge- eller renoveringsprojekter, men det er et område, hvor vi virkelig har mulighed for både at skabe tryghed for forbrugeren, lette besværet for virksomhederne og minimere smittespredningen,” siger Troels Blicher Danielsen.
Derudover gør han opmærksom på, at berøringsfri installationer som en ekstra bonus ofte ikke kræver den samme løbende rengøring som mere traditionelle løsninger.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
TEKNIQ: Lige muligheder begynder i garderoben6.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt fokus på for store sikkerhedssko og arbejdstøj, der ikke passer, skal skabe bedre trivsel og holde talenter i de tekniske fag.
TEKNIQ: S gentager fortidens pensionsfejl5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil risikerer at fastlåse arbejdsmarkedet i en tid, hvor danskerne lever længere og er friske til at bidrage. Der er brug for mere fleksibilitet i arbejdslivet i stedet for en gentagelse af historiske fejltrin, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum