Lad musikken spille i nye øvelokaler
18.8.2021 08:35:20 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Musiklivet i Esbjerg får nu endnu flere tangenter at spille på. Kultur & Fritidsudvalget har nemlig netop sendt 190.000 kr. afsted som støtte til, at Musikby Esbjerg kan etablere nye øvelokaler og en caféscene.
Bag projektet ligger et forløb, hvor musikmiljøet er blevet inddraget, og her stod det klart, at der mangler øvelokaler til musikerne i Esbjerg midtby. Det behov kan det nye sted forhåbentlig være med til at dække. De lokale musikere har selv været med til at finde både løsninger og samle penge ind til at realisere ønskerne.
Fast base og bandhotel
Otte nye øvelokaler bliver der plads til i det nye musikmiljø i Stormgade 21, som Musikby Esbjerg selv har fundet frem til. Øvelokalerne kommer til at fungere både som fast base og som såkaldt bandhotel for en række bands, og på caféscenen er det tanken, at der skal være mindre koncerter og aktiviteter for musikere og musikbranchen.
Musikby Esbjerg er en folkeoplysende forening, og det kommer aktiviteterne og medlemskabet i Stormgade 21 til at afspejle, så stedet bliver for amatører og ikke professionelle musikere.
Flere lokale fonde har allerede givet tilskud til projektet, og Musikby Esbjerg har også fået doneret udstyr til lokalerne, lige som lokale kunstnere har tilkendegivet, at de vil hjælpe med at udsmykke lokalerne.
Esbjerg på landkortet
Det nye sted i Stormgade 21 står efter planen klar til at lade musikken spille ved årsskiftet, og for Esbjerg Kommune er det helt i tråd med visionerne for kulturlivet. Her er det nemlig en klar ambition at prioritere vilkårene for musiklivet højt, og derfor er formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, glad for, at der bliver sat handling bag ordene.
”Jeg glæder mig til at se projektet blive til virkelighed. Det giver et løft til vores lokale musikmiljø og styrker kommunens kreative profil, som er med til at sætte Esbjerg på landkortet. Samtidig er det endnu et godt eksempel på, at vi tit finder de gode løsninger, når kommunen og engagerede borgere arbejder sammen”, siger May-Britt Andrea Andersen.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 53 10 50 09, maa40@esbjerg.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
