Fængselsforbundet

Lad dig ikke lokke af ambulanceadvokater

Del

Det er unødvendigt og risikabelt at benytte eksterne advokater, hvis man som medlem af Fængselsforbundet får en arbejdsskade. Forbundet dækker alle omkostninger i en eventuel sag, og har ekspertisen inden for området. 

I USA er fænomenet med ambulanceadvokater velkendt: En person, der er kommet til skade, tilbydes juridisk hjælp af en sagfører, der bogstavelig talt er fulgt efter ambulancen. Tilbuddet om assistance falder typisk mellem sygehusets parkering og skadestuen.

Helt så farverigt optræder advokater i Danmark sjældent.

Ikke desto mindre er der flere eksempler på, at medlemmer er blevet overtalt til at benytte jurister, der ikke har tilstrækkelig faglig indsigt i juraen omkring arbejdsskadesager.

Og det har, ifølge René Larsen, der er forbundssekretær i Fængselsforbundet, kostet medlemmer dyrt i kroner og ører.

"Et medlem fik erstatning igennem eksterne advokater, der tog ti procent i salær. Hvis han havde benyttet os, ville det have været gratis," siger han.

Men det kan også være direkte skadeligt for en sag at bruge advokater uden om forbundet.

I en arbejdsskadesag har et medlem fået en afgørelse omstødt så hans efterløn nu modregnes pensionen. En advokat uden om Fængselsforbundet søgte aktindsigt, og gjorde dermed opmærksom på en anden mulig fortolkning af sagen.

”Medlemmet blev lokket til at afprøve erstatning ved arbejdsgiveransvar i en sag af eksterne advokater, selvom de søgsmål sjældent har 'gang på jord'. Desværre fik medlemmet på baggrund af henvendelsen efterbehandlet sagen af Moderniseringsstyrelsen, hvilket endte med at koste ham 250.000 kroner i modregning,” siger René Larsen.

Han understreger, at det er alles ret at søge den bistand, de mener, de har brug for, men at medlemmerne skal gøre sig klart, at forbundet har ekspertise og en meget høj anerkendelsesprocent og – hvad der i høj grad også tæller – at sagsbehandlingen i alle sager altid er indeholdt i fagforeningskontingentet.

På kant med loven
Karsten Høj er partner i advokatfirmaet Elmer Advokater, der er det firma, som Fængselsforbundet benytter til medlemmernes juridiske sager. Ifølge ham er nogle advokater på kant med loven, når de rådgiver klienter til at søge om erstatning.

For det første er det ulovligt, at tage procenter af en eventuel erstatning som betaling, hvilket nogle foreslår.

"I Danmark er det forbudt for advokater at fastsætte honoraret som en procentdel af en eventuel erstatning. Flere advokater har fået store bøder for det, og fået nedsat deres honorar til, hvad Advokatnævnet har ment er et rimeligt honorar," siger Karsten Høj.

For det andet er mange af sagerne ikke direkte afhængige af advokaternes indsats.

"I mange arbejdsskadesager er det ikke advokaten, der, så at sige, skaffer erstatning. Det er arbejdsskademyndighederne, der efter at have oplyst sagen, tilkender erstatning," siger Karsten Høj, der finder det dybt problematisk, at medlemmer af Fængselsforbundet betaler dyrt for en service, der indgår gratis i deres medlemskab.

KLA Personskade: Vi har tre parametre for afregning af salær
Ifølge Fængselsforbundets oplysninger er KLA Personskade et af de firmaer, der har givet juridisk vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet i arbejdsskadesager.

Rikke Bjelke, der er ansvarlig for økonomien KLA Personskade, bekræfter, at de har eller har haft klienter fra forbundet i blandt andet arbejdsskadesager, og ifølge hende afhænger KLA Personskades salær af den medgåede tid, sagens kompleksitet og sagens udfald.

Hun understreger, at det er ulovligt at lave salær, der udelukkende er baseret på en procentdel af en eventuel erstatning.

Ifølge Rikke Bjelke er det vigtigt for mange klienter, at få et kvalificeret bud på, hvor meget en sag kommer til at koste dem.

”Hvis folk spørger, om vi kan sige noget om salæret, fordi de f.eks har hørt, at advokaten skal have halvdelen af erstatningen i USA, fortæller vi dem om, hvordan vi afregner og at vi kan se ud fra vores 20 års erfaring med disse sager, at i sagerne hvor vi opnår et resultat, varierer salæret fra 5- 15 %. ”

Af Kristian Westfall

Billeder

Information om Fængselsforbundet

Fængselsforbundet
Fængselsforbundet
Ramsingsvej 28A
2500 Valby

7255 9976http://faengselsforbundet.dk/

Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen samt tjenestemænd organiseret i FFT (Forbundet for Tjenestemænd). Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.

Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Fængselsbetjente får stjerner på skuldrene8.2.2018 12:01nyhed

Fremover bliver det nemmere at se, hvem der er menig fængselsbetjent, institutionschef eller endnu højere på strå i Kriminalforsorgen. Efter mange års ønske fra Fængselsforbundet får det uniformerede personale nemlig såkaldte distinktioner på skjorter og jakker, der tydeligt viser, hvor man er i hierarkiet. Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, glæder sig over, at medlemmerne snart får markeringer: "Vi er ansatte i staten, har magtbeføjelser og har klare kommandoveje. Derfor bør vi også – ligesom politi og brandvæsen – være tydeligt markeret over for borgerne." Basispersonalet i fængsler og arresthuse markeres med stjerner: Én stjerne som prøvebetjent, to som menig fængselsbetjent og tre stjerner på skuldrene til vagthavende fængselsbetjent. Og det stopper ikke med stjerner. Længere oppe i systemet får man enten kroner eller egeblade til at vise hvilket ansvar, der hviler på skuldrene sammen med distinktionen. Se hele oversigten over hierarkiet her. At skiftet til de synlige mar

Flere ældre bag tremmer1.2.2018 08:13nyhed

En større del af de indsatte er over 60 år. De er ofte en gevinst på afdelingerne, siger fængselsbetjent i Sønder Omme Fængsel. Flere og flere indsatte har gråt hår. Siden 2004 er andelen af indsatte over 60 år steget fra 1,3 procent til 2,3 procent i 2016. Ifølge Tina Engelbrecht Ising, der er chef for Koncern Resocialisering i Direktoratet for Kriminalforsorgen er man opmærksomme på udviklingen. Der er dog ingen central indsats i forhold til fordeling eller håndtering af indsatte med længere livserfaring, og heller ingen særbehandling. ”Som udgangspunkt bliver indsatte over 60 år behandlet som alle andre indsatte, men det er klart, at en del resocialiseringstiltag ikke altid giver mening for denne gruppe.” De generelle sociale indsatser fra fængselsbetjente har dog også værdi for gruppen. ”Den almenmenneskelige kontakt med fængselsbetjente og andre uden for det kriminelle miljø er dog stadig vigtig, og på den måde er der selvfølgelig også en resocialiserende indsats for de ældre inds

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum