Geodatastyrelsen

Kystnære skær i Grønland kortlægges fra satellitter

Del
Finansloven bevilger millionbeløb til kortlægning af grønlandske skær.

Med 4,4 mio. kr. fra Nordatlantpuljen i perioden 2023-2024 er der afsat midler på Finansloven til at få kortlagt en del af kystlinjen og de grønlandske skær.

Skibstrafikken i de delvist isdækkede farvande omkring Grønland vil stige i takt med at havisen trækker sig tilbage. Derfor vil der opstå et øget behov for viden om, hvordan sejladsmulighederne i grønlandske farvande er. I forvejen arbejder Geodatastyrelsen målrettet på at fremstille søkort over sejlruterne til og mellem bygderne og byerne i Grønland. Men der indsamles ikke dybdedata for de helt kystnære områder.

Det har betydning for den kystnære sejlads, da der kun findes begrænset, eller slet ingen, information om mulige farer langs kysten.

Med satellitteknologi er det muligt på kort tid og med relativt få ressourcer at gennemføre en delvis kortlægning af de kystnære skærområder i Grønland.

- Det er en utroligt vigtig opgave at kortlægge de kystnære områder i Grønland, og jeg er glad for, at vi i Geodatastyrelsen med ekstern bistand får mulighed for at anvende satellitteknologi yderligere sammen med vores gode samarbejdspartnere i Grønland, således at vi kan tilgodese de lokale behov, fortæller en glad direktør for Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard.

Ikke præcist nok til søkort
Finanslovsbevillingen betyder ikke, at der bliver produceret flere grønlandske søkort hurtigere, og det kan ikke garanteres, at satellitterne kan opfange alle skær. Derfor kan satellitkortlægningen ikke erstatte søkort. Men det vil betyde, at en GST kan gennemføre en delvis kortlægning af de kystnære områder, som kan være til stor hjælp for sejladsplanlægningen i området og som et hjælpeværktøj til redningsberedskabet i området (SAR – Search and Rescue) og kan øge sejladssikkerheden for eksempelvis fangere, fiskere og andre maritime brugere, der færdes i det kystnære område.

Information om Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørre Sundby

7254 5000https://gst.dk/

Vi sikrer let tilgængelig og troværdig stedbestemt information om havet og fast ejendom.

Følg pressemeddelelser fra Geodatastyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Geodatastyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye