Mellemfolkeligt Samvirke

Kvote-stop sætter flygtningeløsninger år tilbage

Del
En historisk dårlig beslutning – midt i en historisk flygtningekrise, mener Mellemfolkeligt Samvirke.

Folketinget har netop vedtaget, at det skal være op til den enhver tid siddende minister på området at beslutte, hvorvidt Danmark skal tage imod kvoteflygtninge. Det betyder lige nu et stop for at modtage FN’s kvoteflygtninge.

”Det er en historisk dårlig beslutning – midt i en historisk flygtningekrise. Alle er enige om, at det er altafgørende med et internationalt samarbejde om flygtninge, og kvote-systemet er det eneste velfungerende redskab til international fordeling af flygtninge. Det system vælger Danmark nu at gå imod. Det sætter os år tilbage ift. at løse den globale flygtningekrise,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.


Danmark var i sin tid med til at skabe kvotesystemet i FN for at sikre en retfærdig fordeling af flygtninge.

”Nu går Danmark enegang og vil ikke tage et ansvar. Det gør det meget svært at kræve af andre lande, at de skal løfte deres del af ansvaret. Lige nu befinder millioner af flygtninge sig eksempelvis i Syriens nabolande. Hvordan skal vi nu fremadrettet argumentere for, at de fortsat skal løfte denne enorme opgave? Det bliver nogle svære forhandlinger,” siger Tim Whyte.

Mellemfolkeligt Samvirke har de seneste måneder samlet underskrifter ind fra danskerne imod stoppet for kvoteflygtninge. Ca. 77.000 danskere har indtil videre skrevet under – i de seneste dage har 2.000-3.000 mennesker skrevet under hver dag.

”For os viser det, at danskerne vil noget mere og andet, end politikerne lægger op til. Politikerne taler om et nødvendigt pusterum – danskerne viser istedet hjerterum,” siger Tim Whyte.

Kontakter

For flere oplysninger:


Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke på tlf. 6130 9120.


Pressechef Ulrik Norup Jørgensen på tlf. 2825 7976.

Information om Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N

7731 0000https://www.ms.dk/

Mellemfolkeligt Samvirke fremmer mellemfolkelig forståelse og solidaritet for gennem et samarbejde over nationale og kulturelle grænser at bidrage til en bæredygtig global udvikling og en retfærdig fordeling af jordens rigdomme.

 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye