Kvote 2: Stor fremgang til sundhedsuddannelser - stilstand på pædagoguddannelse i hovedstadsområdet
15.3.2021 13:55:04 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Mandag den 15. marts er deadline for ansøgning via kvote 2 til landets videregående uddannelser, og Københavns Professionshøjskole oplever en mindre fremgang i forhold til antallet af ansøgere i 2020.
Københavns Professionshøjskole har samlet set modtaget 15.456 ansøgninger, hvoraf 5.061 af ansøgere har sat kryds ved en uddannelse på Københavns Professionshøjskole som deres 1. prioritet. Til sammenligning lød de tilsvarende tal på 13.778 og 4.742 ansøgninger i marts 2020. Det svarer til en fremgang på 5 procent, når det handler om 1. prioritetsansøgningerne.
Rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole er glad for fremgangen, men minder samtidig om, at netop hovedstadsområdet har massive rekrutteringsudfordringer på velfærdsområdet.
”Det er positivt, at flere unge i hovedstadsområdet søger over mod særligt sundhedsuddannelser og lidt flere mod læreruddannelsen. På sundhedsuddannelserne mangler vi praktikpladser. På lærer- og pædagoguddannelserne studerende. Udviklingen skal vendes, hvis den skal gøre en mærkbar forskel ude i daginstitutionerne, skolerne og hospitalerne, der kæmper med at besætte ledige stillinger i hobetal. Samtidig stiger antallet af ældre og børn”, forklarer Stefan Hermann.
Hvis man dykker ned i tallene, så er der fremgang at spore, når det handler om de tre største uddannelser på Københavns Professionshøjskole – nemlig sygeplejerske, lærer og pædagog. Den største procentvise fremgang ses på sygeplejerskeuddannelsen, hvor 837 ansøgere har valgt sygeplejerskeuddannelsen som deres 1. prioritet via kvote 2. I 2020 lød tallet på 730 førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen. En fremgang på 14,7 procent. Til gengæld er fremgangen på pædagoguddannelsen kun på 0,8 procent, og det er dybt bekymrende, advarer Stefan Hermann.
”Hovedstadsområdet står med en helt særlig udfordring de kommende år med et stigende børnetal og flere plejekrævende ældre, som kommer til at stille helt nye krav til antallet af dimittender på velfærdsområdet. Derfor er det brug for, at politikerne på Christiansborg hurtigst muligt bliver enige om en langsigtet investeringsplan for velfærdsuddannelserne. Vi har stadig mange ledige studiepladser”, siger Stefan Hermann.
En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at der forventes 57 procent flere indbyggere i Region Hovedstaden i alderen +80 år i 2030. I aldersgruppen 0-6 år stiger antallet af børn i hovedstadsområdet med 14 procent frem mod 2030.
”Lige nu er der en heftig politisk diskussion i gang i Folketinget om placeringen af uddannelsespladser i hele Danmark. Her vil jeg gerne opfordre landspolitikerne til at kontakte deres partifæller i hovedstadsområdet – i vores kommuner samt Region Hovedstaden – så de bliver klar over, at hovedstadsproblemet er dybt og kritisk. Danmark har ikke et fordelingsproblem når det handler om velfærdsuddannelser, men et rekrutteringsproblem, som er kæmpestort i hovedstadsregionen. Fortsætter det, knækker samfundskontrakten.”, fastslår Stefan Hermann.
Flere af Københavns Professionshøjskoles mindre kendte uddannelser har fået en del opmærksomhed under coronakrisen – ikke mindst bioanalytikeruddannelsen, som har haft en særlig rolle i forhold til test af covid19. På bioanalytikeruddannelsen kan opmærksomheden aflæses mærkbart på ansøgertallet ved kvote 2, hvor 174 ansøgere har valgt uddannelsen som førstevalg – mod 125 ansøgere i 2020. En fremgang på 39 procent.
De seneste tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 24 procent af de studerende på landets videregående uddannelser er optaget via kvote 2. På professionshøjskolerne er tallet oppe på 36 procent.
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26 13 73 97
Michael Duus Andersen, pressechef på Københavns Professionshøjskole, tlf.: 23 44 53 83
Se alle tallene for kvote 2 for Københavns Professionshøjskole
Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til hele velfærdssamfundet og har en ambition om at tilbyde de studerende uddannelse af højeste kvalitet.
Københavns Professionshøjskole blev officielt en realitet pr. 1. marts 2018 som følge af en fusion mellem Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.
Vi har mere end 21.000 studerende og kursister fordelt på bl.a. 21 videregående uddannelser og mere end 40 diplomuddannelser.
Knap 2.000 ansatte driver og udvikler uddannelserne og forskningsindsatsen på 11 adresser i hovedstadsområdet, i Nordsjælland, på Bornholm og i Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Kvote 1: Fremgang til lærer i Hillerød – Bornholm fastholder det gode momentum5.7.2026 13:26:32 CEST | Pressemeddelelse
Flere ansøgere har sat kryds ved lærer- og sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, mens Bornholm fastholder den stærke søgning til pædagoguddannelsen og oplever fremgang til den netbaserede læreruddannelse.
Kvote 1: Flere vælger KP – ny socialrådgiveruddannelse får markant flere ansøgere5.7.2026 13:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Københavns Professionshøjskoles uddannelser er stigende. Antallet af førsteprioritetsansøgere er vokset med 3,1 procent, og særligt socialrådgiveruddannelsen oplever en markant fremgang.
Helle Bjerg bliver ny institutchef for læreruddannelsen på KP19.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2026 får Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole ny chef. Det bliver Helle Bjerg, der kommer med en usædvanlig bred profil: hun har undervist på læreruddannelsen, forsket i skoleudvikling og senest ledet en folkeskole.
Årets Underviser 2026: God undervisning opstår, når der sker noget mellem mennesker i rummet4.6.2026 11:08:40 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Isa Neimann Thomasen fra bioanalytikeruddannelsen modtager KP-prisen for Fremragende Undervisning 2026. Hun hyldes blandt andet for sin evne til at skabe et trygt, engagerende og fagligt stærkt læringsmiljø for de studerende.
Enighed på tværs af skoler, forskning og erhvervsliv: Ny regering sætter stærk retning for teknologiforståelse3.6.2026 07:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren. Det vækker stor opbakning blandt elever, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
