Professionshøjskolen Metropol

Kvote 1 – find din plan B til drømmestudiet

Del
”Genudsendt pga. af teknisk fejl i tabellen i tidligere pressemeddelelse”. Jordemoder, psykologi eller statskundskab. Populære studier med mange ansøgere - og en høj adgangskvotient. Har du ikke lutter 10- og 12-taller, bør du kende alternativerne til de mest populære uddannelser.

”En plan B er vigtig, hvis man er usikker på, om man kan komme ind med sit gennemsnit på sin førsteprioritet,” siger Rikke Meldgaard Thomsen, studievejleder på Professionshøjskolen Metropol, som har en af topscorerne, når det kommer til karakterer. På jordemoderuddannelsen på Metropol fik cirka 90 procent af ansøgerne ikke en plads sidste år.

Flere veje til samme job

Søger man i kvote 1, der har deadline den 5. juli klokken 12, handler det kun om karaktergennemsnittet.

”Tjek adgangskravet til uddannelsen fra sidste år. Det giver dig en fornemmelse af, hvad studiet kræver af snit, og det kan du sammenligne med dit eget resultat,” fremhæver Rikke Meldgaard Thomsen. ”Du skal gøre op med sig selv, om det er realistisk for dig at komme ind på et specifikt studium, eller om det er vigtigst at komme i gang med noget nu i år. Hvis man ikke er sikker på at have karaktererne til at komme ind, så kan man søge ind på beslægtede uddannelser.”

Det er heller ikke helt uvæsenligt at finde ud af, hvad et studium kan føre til bagefter. ”Man skal også spørge sig selv, hvilke arbejdsområder eller funktioner man gerne vil arbejde med, fx hvad man er god til eller i hvilke jobfunktioner man trives. Der er flere forskellige uddannelser, der kan føre dig til dit mål,” forklarer Rikke Meldgaard Thomsen.

10 mindre kendte plan B’er til dig, der ikke fik 12-taller nok 

  • Sociologi og kulturanalyse, SDU, alle optaget (i stedet for Sociologi, KU, snit 10,4)
  • Professionsbachelor i offentlig administration, Metropol, alle optaget (i stedet for Statskundskab, KU, snit 10,9)
  • International virksomhedskommunikation – et fremmedsprog og kinesisk, AAU, alle optaget (i stedet for Asian Studies Programme, CBS, snit 8,7)
  • Ergoterapeut, Metropol, snit 6,6 (i stedet for Psykologi, KU, snit 11,2)
  • Optometrist, KEA, alle optaget (i stedet for Odontologi/Tandlæge, AU, snit 10,0)
  • Husdyrvidenskab, KU, snit 8,4 (i stedet for Veterinærmedicin, KU, snit 10,7)
  • Teknisk biomedicin, DTU, snit 7,7 (i stedet for Molekylær medicin, AU, snit 10,3)
  • HA International Management, AU, alle optaget (I stedet for International Business, CBS, snit 11,9)
  • Humanistisk bacheloruddannelse, RUC, snit 7,1 (i stedet for Retorik, KU, snit 10,8)
  • Socialrådgiver, Metropol, snit 7,2 (i stedet for Jura, KU, snit 9,1)

(Adgangskrav fra 2013. Kilde: KOT hovedtal 2013)

Fakta om optagelse:

67 ud af 620 ansøgere fik en plads på Metropols jordemoderuddannelse i 2013 - svarende til knap 11 procent (Kilde: KOT hovedtal 2013).

18 procent af ansøgerne fik afslag på en uddannelse på Metropol, hvilket svarer til 956 personer. I 2010 var det 15 procent (Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2013).

Nøgleord

Kontakter

Thomas Moos Jensen, pressekonsulent på Professionshøjskolen Metropol: tlf. 2623 5658, thje@phmetropol.dk


Maria Djurhuus Petersen, pressekonsulent på Professionshøjskolen Metropol: tlf. 7248 7511, madp@phmetropol.dk

Information om Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen Metropol



Om Professionshøjskolen Metropol Uddannelse er et svar på muligheder og problemer i samfundet; på udfordringer og drømme. Derfor tager Metropol aktiv del i samfundets udvikling. Vi stiller spørgsmål og giver svar. Og vi uddanner de mennesker, der får samfundet til at hænge sammen og skaber vækst og velfærd. Vores tre kerneopgaver er professions- og akademiuddannelser, efter- og videreuddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi arbejder inden for fagområder, der dækker alt fra sundhed, ernæring, natur og teknik, skole og læring og socialt arbejde til ledelse og forvaltning. Metropol har ca. 10.000 studerende og ca. 1.000 medarbejdere og havde i 2013 en omsætning på 801 mio. kr.

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge vil give børnene en stemme -  åbningskonference 15. november13.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Mere end 60.000 børn og unge i Danmark har særlige sociale behov. Vi ved allerede en del om, hvad der kendetegner denne gruppe, og om de udfordringer der er ved de eksisterende tilbud på området. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge. Derfor har alle landets professionshøjskoler i samarbejde etableret Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, forkortet NUBU.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye