Kvisten

Kvisten søger flere terapeuter til at hjælpe voksne med senfølger efter seksuelle overgreb

Del
Den frivillige sociale organisation Kvisten har etableret sig i Region Hovedstaden og er kommet godt fra start med økonomisk støtte fra TrygFonden.
Lone Heiberg, afdelingsleder, Kvisten Region Hovedstaden (privat foto)
Lone Heiberg, afdelingsleder, Kvisten Region Hovedstaden (privat foto)

Kvisten imødekommer et stort udækket behov for terapi til voksne, der har brug for at bearbejde traumatiske oplevelser efter seksuelle overgreb som barn og ung.

Med projektmidler til to år på i alt 1,1 mio. kr. fra TrygFondens regionale råd Hovedstaden har Kvisten ansat psykoterapeut Lone Heiberg som afdelingsleder for Kvisten Hovedstadens frivillige, som alle er certificerede psykoterapeuter eller psykologer. Men Kvisten har brug for endnu flere frivillige til at imødekomme behovet for gratis behandling med terapi individuelt eller i grupper og telefonrådgivning til voksne, som lider af senfølger af de seksuelle overgreb, som de var udsat for som barn og ung.

Undersøgelser viser, at

  • minimum 10 pct. af danskerne har oplevet seksuelle overgreb som barn og ung.
  • 60-80 pct. af dem får såkaldte senfølger af deres oplevelser, som kræver behandling.
  • Ofrene er i gennemsnit godt 22 år, før de første gang fortæller om, at de har været udsat for seksuelle overgreb.

Hvilke konsekvenser har overgrebene for ofrene:
De er ofte traumatiserede og får svære fysiske og psykiske lidelser som angst, depression, posttraumatisk stress syndrom (PTSD), spiseforstyrrelser, selvmordstanker og -forsøg, social fobi, smerter osv. En del forsøger at dulme den fysiske og psykiske smerte med alkohol og stoffer og kommer ud i misbrug.

Ofrene plages af følelser af skyld og skam, har ofte en fundamental mangel på selvtillid og har svært ved at nære tillid til andre, har lavt selvværd og bærer på en dyb indre ensomhedsfølelse. De har svært ved at indgå i relationer med andre og en del hænger i en tynd tråd, når det gælder arbejde og uddannelse. Andre fortrænger overgrebene og formår at få uddannelse og arbejde, indtil de ikke længere kan holde de traumatiske oplevelser nede. Når oplevelserne tvinger sig op til overfladen, resulterer det ofte i langvarige sygemeldinger.

Senfølgerne af seksuelle overgreb er dermed både den enkelte og samfundets ulykke, som fører til massive udgifter. Kvisten tager med sit tilbud om gratis terapi til ofrene fat om nældens rod og behandler årsagerne, så ofrene opnår bedre livskvalitet og bliver i stand til at håndtere en hverdag igen.

Dette vigtige arbejde varetages af frivillige psykoterapeuter, som ønsker at hjælpe en gruppe borgere, som ofte falder uden for ”kasserne” i de etablerede systemer. Til gengæld får terapeuterne, som ellers ofte arbejder alene, et stort fagligt fællesskab med omkring 85 kolleger i Kvisten, uddannelse på området, og obligatorisk supervision.

Kvisten arbejder samtidig for at sprede viden, nedbryde tabuer og punktere myter om konsekvenser og senfølger af seksuelt misbrug. Det er både med offentlige foredrag og oplæg for fagfolk i jobcentre, psykiatri, misbrugsbehandling osv., der kommer i kontakt med borgere, der har en historie med seksuelt misbrug bag sig.

Med venlig hilsen
Direktør Lisbeth Høstgaard Møller og afdelingsleder Lone Heiberg

Kontakter

Kvisten hovedorganisation
Direktør Lisbeth Høstgaard Møller
tlf. 60 70 72 57
info@kvistene.dk


Kvisten Hovedstaden
Afdelingsleder Lone Heiberg
tlf. 61 67 93 57
lone@kvistene.dk

Billeder

Lone Heiberg, afdelingsleder, Kvisten Region Hovedstaden (privat foto)
Lone Heiberg, afdelingsleder, Kvisten Region Hovedstaden (privat foto)
Download

Links

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Torvegade 11, 1.th.
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://www.kvistene.dk

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.

I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.

Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye