KVINFO og Folkemødet vil rette op på repræsentationen

”Et folkemøde er først et rigtigt folkemøde, hvis det også nogenlunde afspejler det folk, som det udspringer af” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.

Henriette Laursen og Folkemødets direktør Mads Akselbo Holm har derfor aftalt at sætte sig sammen efter årets Folkemøde og se på, hvad der kan gøres for at påvirke den skæve sammensætning af debatpanelerne på Danmarks største politiske begivenhed. KVINFO har flere forslag med i posen.

”Vi foreslår blandt andet, at arrangørerne næste år skal oplyse om køn og etnicitet på paneldeltagerne, når de tilmelder arrangementer. Når man bliver bedt om at oplyse det, så bliver man bevidst om det,” siger Henriette Laursen.

KVINFOs optælling har da også givet en del debat i de tidligere år, og det kunne tyde på, at det har haft en effekt. For det er især på de emneområder, hvor der har været længst mellem kvinderne, at årets mest opmuntrende tal gemmer sig. Den laveste kvindeandel finder man i debatter om klima og energi med 21 procent, men sidste år, hvor energi var en selvstændig kategori, havde den bare 14 procent kvinder. Og sidste års bundskraber, vækst med 13 procent, ligger i år med en kvindeandel på 25 procent. Ligesom med energi er kategorien i år noget bredere og hedder vækst, erhverv og beskæftigelse, men alligevel er forskellen slående. Også erhverv, som sidste år havde en selvstændig kategori, lå sidste år nede på 20 procent kvindelige debatdeltagere.

”Det er glædeligt, hvis det fokus vi har sat på sagen i de tidligere år har ført til, at man især på nogle af de fagområder, hvor problemet er mest åbenlyst, faktisk har gjort noget ved det,” siger Henriette Laursen.

Ud af de i alt 6307 deltagere i Folkemødets 1467 debatter er 63,5 procent af paneldeltagerne mænd mens kun 36,5 procent er kvinder. Mange af deltagerne går igen i flere debatter, og det er antal optrædender, der er talt op, og dermed sammensætningen af panelerne, som publikum oplever dem. Sidste år var 34,6 procent af debatdeltagerne kvinder.

Minoriteter endnu mere underrepræsenterede

For første gang omfatter opgørelsen i år også etniske minoriteter, og her er repræsentationen endnu mere ulige. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i Danmark 7,9 procent af befolkningen, men kun 1,9 procent af debattørerne er enten indvandrere eller efterkommere med baggrund uden for Vesten.

”At andelen af etniske minoriteter er så forsvindende lille på Folkemødet er ironisk, når grundlaget for hele begivenheden italesættes som en ramme, hvor man kan udvikle demokratiet. Når etniske minoriteter er fraværende i de rammer, er det kun såkaldt demokratiudvikling for "folket", som det så ud i Danmark i 70'erne, og Folkemødet bliver derfor kun for de særligt indviede,” siger Laura Na Blankholm, der er forperson for foreningen Ansvarlig Presse.

Optællingen af etniske minoriteter er lavet ud fra navne kombineret med research på den enkelte debattør i tvivlstilfælde. Det er samme metode, som blev brugt i undersøgelsen ”Dem vi taler om” om etniske minoriteters repræsentation som kilder i pressen, som foreningen Ansvarlig Presse stod bag tidligere i år.

Når det gælder etniske minoriteter, så er deres repræsentation ikke gjort op på fagområder, fordi tallene er for små. Men når man kigger på de enkelte debatdeltagere, så er det tydeligt, at de især optræder i debatter, der handler om integration eller beslægtede områder.

”Det er tilsyneladende diskvalificerende at have forældre, der er født uden for Europa, hvis man vil blande sig i debatter som energi- eller transportpolitik,” siger Henriette Laursen. ”Derfor vil vi også fokusere på både etnisk baggrund og køn, i det arbejde vi nu sætter i gang sammen med Folkemødet.”