Lolland-Falsters Folketidende

Kvinderne skifter rolle på biludstilling

Del
Lange ben, hotpants, små toppe og hænderne fulde af glittede brochurer. Det er billedet, som mange får på nethinden, når talen falder på kvinder og biludstillinger

Det stereotype kvindebillede vil arrangørerne af udstillingen, Lungholm Carwalk 2011, gerne gøre op med, så når udstillingen åbner 13. august, vil de besøgende møde kvinder, der har en glødende interesse i biler og mekanik.

Et godt eksempel er Kristiane Zøllner, der kører en stor gammel Bentley, og som selv gerne hopper i arbejdstøjet og svinger en skruenøgle.

- De fleste biludstillinger finder en eller anden kendis, som de stiller foran en ny eksotisk sportsvogn, som kvinden ikke aner et klap om, eller nogensinde har kørt. Her på Lungholm Carwalk  gør vi det anderledes, og har fundet en kvinde, der både ved noget om bilen, selv kører den og er vild med gamle biler, siger Nicolas Baron de Bertouch-Lehn, der er 7. generation på Lungholm Slot.

Han står sammen med de lokale bilforhandlere og Lollands Falsters Veteran Klub i spidsen for Lungholm Carwalk 2011, der byder på både nye og gamle biler, samt et stort område, med direkte appel til kvinder.

- Vi vil gerne gøre op med den traditionelle måde at arrangere udstilling på. Som udgangspunkt blander vi nye biler med de gamle klassiske modeller, der netop er med til at give de nye biler den historie, der gør dem interessante, forklarer Nicolas Baron de Bertouch-Lehn.

Historien om Kristiane Zøllner er, at hun overtog den gamle Bentley S fra 1956 efter sin far, der i sin tid købte køretøjet på Færøerne.  

Normalt er Kristiane miljøbevidst og læser i øvrigt til agrarøkonom, så hun ved godt, hvad der er godt for vores miljø. Men, smiler hun, livet er jo andet end grønne fingre og nærighed.

Kristiane er en pige med ben i næsen og god portion humor. Hun vil nemlig gerne hilse på andre bilejere, der har hang til biler med nogle år på bagen. Og det er ikke for tøser. Tonen kan være rå, neglene sorte, men Kristiane synes selv, at den hobby lige er noget for hende.

Foruden nye og gamle biler, der præsenteres på en ægte catwalk hævet over publikum, byder udstillingen på et særligt område, der har fokus på kvinder og skønhed. Her afvikles traditionelle modeshows og samtidig udstilles der smykker og eksklusive livsstilsprodukter.

Det samlede areal for Carwalk 2011 omfatter flere end 25.000 kvm og arrangørerne forventer mellem 10.000 og 15.000 gæster i weekenden 13-14. august på Lungholm Slot nær Rødby.

Billedtekst: Lungholm Carwalk 2011 er en biludstilling, der også henvender sig til kvinder. Blandt de klassiske biler udstilles denne Bentley, der hele weekenden vil være bemandet med ejeren Kristiane Zøllner. Foto: Lungholm Carwalk 2011.

Facts: Lungholm Car Walk 2011

Hvad: Moderne biludstilling, der fortæller historien om de sidste 100 år med biler. Der vises både helt nye biler samt et bredt udsnit af klassiske biler. Desuden modeshows og udstilling af livsstilsprodukter. Legeområde og aktiviteter for børn. Restaurant i Herskabsstalden samt mulighed for at købe mad og drikke på slottets område.

Hvordan: Udstillingen er centreret omkring en ægte catwalk, hvor bilerne kører rundt blandt publikum.

Hvornår: Weekenden 13-14. August 2011

Åbningstider: Lørdag kl. 10-18

Søndag kl. 10-17

Parkering: Gratis

Priser: Voksne kr. 65,- Børn (5-12 år) kr. 35,-

Arrangører: Lungholm Slot. Lolland-Falster Veteran Klub samt Folketidende Gruppen

Yderligere oplysninger og pressekontakt:

Lungholm Car Walk Administration:

Lungholm Slot

v/Nicolas Baron De Bertouch-Lehn 

Telefon: +45 54600253

Mail: nbl@lungholm.dk

www.lungholm-carwalk.dk

Billeder

Lungholm Slot
Lungholm Slot
Download
Kristiane Zøllner
Kristiane Zøllner
Download

Information om Lolland-Falsters Folketidende

Lolland-Falsters Folketidende
Lolland-Falsters Folketidende
Tværgade
4800 Nykøbing F

+45 5488 0200http://folketidende.dk
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye