Kvinder og børn er ofre for angreb i krigshærgede Yemen
15.12.2020 14:53:45 CET | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Konflikter hærger med fornyet styrke syd for byen Hodeidah på Yemens vestkyst. Og som noget nyt oplever Læger uden Grænser, at flere og flere civile akut må opereres for alvorlige krigsskader. Langt størstedelen af dem, der ender på operationsbordet, er kvinder og børn.
Siden oktober har Læger uden Grænsers team opereret 122 patienter med krigsskader i byen Mocha. Og i slutningen af november skete der en tydelig ændring.
”Blandt vores patienter er børn, gravide kvinder, ammende mødre og mænd, der arbejder på en mælkeflaskefabrik, der er blevet angrebet,” fortæller Raphael Veicht, som leder Læger uden Grænsers mission.
”Vi behandler alle, der har brug for akutte operationer i vores traumecenter. Sårede i krigen, trafikofre og gravide kvinder, der har brug for akutte kejsersnit. Men når der pludselig nærmest kun kommer civile ind med frygtelige skader fra våben, så rejser det nogle alvorlige spørgsmål. Det, vi ser på vores lille hospital, er foruroligende og skandaløst,” slår han fast.
Han forklarer, at det er alvorlige overtrædelser af international humanitær lov.
”Der er ingenting, der kan retfærdiggøre det,” siger han.
Alene i den sidste uge af november modtog Læger uden Grænsers hospital civile patienter fra tre forskellige angreb. Fra en vejsidebombe, som ramte civile på vej hjem fra et bryllup. Fem blev dræbt heriblandt et barn. Og fra en eksplosion i et hus, hvor kvinder og børn var samlet for at købe tøj, hvor bl.a. 9 familiemedlemmer døde.
De mange patienter med krigsskader på Læger uden Grænsers hospital understreger, at frontlinjen syd for Hodeidah lige nu er et af de mest aktive krigsområder i hele Yemen. Konflikten har tvunget hundredvis af familier på flugt endnu engang. Og frygten for angreb i området har gjort adgangen til basal lægehjælp og mad endnu mere begrænset, end den var i forvejen.
”De her angreb bryder alle krigens regler – om de er målrettede eller vilkårlige,” siger Raphael Veicht og understreger, at drab på civile må og skal stoppe nu.
Nøgleord
Kontakter
Signe Dalgas DamgaardPresseansvarlig
Tlf:41777446sda@copenhagen.msf.orgInformation om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
60.000 sæt af beskyttelsesudstyr på vej: Læger uden Grænser opskalerer indsatsen mod ebola i DR Congo20.5.2026 15:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Læger uden Grænser intensiverer indsatserne mod ebola-udbruddet i DR Congo og haster livsvigtigt beskyttelsesudstyr og sundhedspersonale til landet. Udbruddet, som skyldes den mere usædvanlige Bundibugyo-variant af ebolavirusset, er både bekymrende og udfordrende, lyder det fra organisationen.
Læger uden Grænser ansætter læge med stor FN- og NGO-erfaring som direktør13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I midten af august 2026 tiltræder Josephine Obel som ny direktør i Læger uden Grænser i Danmark.
Antallet af dræbte ved angreb mod lægehjælp fordoblet på bare et år4.5.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 2.000 mennesker blev dræbt i 2025 under angreb mod lægehjælp. Det er dobbelt så mange som året før. Læger uden Grænser opfordrer Danmark til gå forrest for at få straffet dem, der står bag angrebene.
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
