TDC Erhverv

Kvinder får færre digitale fordele på jobbet

Del
Mænd løber i højere grad med end kvinder med mobil og pc betalt af jobbet, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv. Det er en rigtig dårlig prioritering, siger koncerndirektør i TDC Erhverv Marina Lønning
Kvinder får ikke arbejdsgiverbetalt pc og telefon lige så ofte som mænd, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv.
Kvinder får ikke arbejdsgiverbetalt pc og telefon lige så ofte som mænd, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv.

Det er 8. marts og kvindernes internationale kampdag. Lige løn for lige arbejde er en klassisk kamp denne dag, og selvom løn er en vigtig parameter, er der mere til et ansættelsesforhold end det. I dagens digitale verden har det også betydning, om du har adgang til goder som mobiltelefon og pc, så du nemmere kan arbejde fleksibelt og passe dit arbejde hjemmefra.

Køn er ikke en kvalifikation
Og her er der ikke ligestilling endnu, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv. Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har nemlig stillet både pc og mobil til rådighed.

- Det er en virkelig dårlig prioritering. Køn er ikke en kvalifikation i sig selv og bør bestemt heller ikke være det, når det kommer til at få stillet en hjemmearbejdsplads til rådighed. Det fleksible arbejdsmarked er for alle, og det bør den fleksible arbejdsplads også være, lyder det fra Marina Lønning, der er koncerndirektør i TDC Erhverv.

Attraktiv arbejdsplads
TDC Erhvervs undersøgelse viser også, at mænd i højere grad forventer at få stillet pc og mobil til rådighed. Hver anden mand forventer det mod kun hver tredje kvinde, men ifølge TDC-direktøren giver det ikke mening, at forhandlingsevne eller -krav er en faktor i denne sammenhæng.

- Hvis digitale arbejdsredskaber er til forhandling, skal medarbejderne behandles fair og på lige vilkår. Det er dels arbejdsfunktionen, der skal være afgørende for, om det er nødvendigt for den enkelte medarbejder, og dels handler det også om at gøre sig attraktiv som arbejdsplads. Skal vi tiltrække de dygtigste specialister, skal vi også kunne tilbyde en fleksibel arbejdsplads med digitale fordele som standard. Og det gælder selvfølgelig for både mænd og kvinder, siger Marina Lønning.

Altmodisch forestilling
TDC Erhverv har 750.000 mobilkunder, der kan gå på nettet alle steder fra. Virksomheden kan ikke se, om det er mænd eller kvinder, der bruger den enkelte løsning, men Marina Lønning håber, at de er ligeligt fordelt mellem kønnene.

- Det er en altmodisch forestilling, at mænd går mere op i den slags. Jeg kunne ikke leve uden mine teknologiske hjælpemidler. Jeg bruger Skype for Business med kunder og medarbejdere, jeg holder telefonmøder i bilen, jeg er opdateret på nyheder og sociale medier, og jeg kan arbejde alle steder fra. Det passer til min og mange andre kvinders hverdag, fortæller Marina Lønning.

TDC Erhvervs undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der i alt gennemført 1001 interview med danskere fra 18 år og op.

Nøgleord

Billeder

Kvinder får ikke arbejdsgiverbetalt pc og telefon lige så ofte som mænd, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv.
Kvinder får ikke arbejdsgiverbetalt pc og telefon lige så ofte som mænd, viser en undersøgelse fra TDC Erhverv.
Download

Information om TDC Erhverv

TDC Erhverv
TDC Erhverv
Teglholmsgade 1
2450 København SV

https://tdc.dk/

Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred og dyb portefølje af løsninger inden for connectivity, digitalt samarbejde og relateret it-sikkerhed. Det betyder, at de kan dække de fleste virksomheders behov 360 grader – uanset størrelse eller kompleksitet. Kort sagt; TDC Erhverv forbinder og forener kunder, medarbejdere og omverden. Sikkert og stabilt. Det frigiver tid og skaber sammenhæng, overblik og nye digitale muligheder for såvel små som store, offentlige som private virksomheder i Danmark.

Læs mere om TDC Erhverv på tdc.dk.

Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Nyt partnerskab mellem Alm. Brand og TDC Erhverv skal styrke cybersikkerheden hos danske SMV’er30.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Digitaliseringen buldrer derudaf, trusselsbilledet stiger og flere og flere danske SMV’er bliver ramt af cyberangreb. På trods af det stigende trusselsbillede føler mange SMV’er sig ikke i risikozonen. Den tilgang gør virksomhederne sårbare, mener Alm. Brand og TDC Erhverv, der nu samler kræfterne for at gøre det mere attraktivt for danske SMV'er at komme i gang med at øge cybersikkerheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye